Velkommen til nye medlemmer af DUA

30.05.2024

Nye medlemmer 2024

Velkommen til nye medlemmer af DUA

Seneste optagelsesrunde til Det Unge Akademi er netop afsluttet, og Akademiet ser frem til at byde de nye medlemmer velkommen.

Det har været et imponerende ansøgerfelt med højt kvalificerede og motiverede ansøgere. I det endelige valg af nye medlemmer er der lagt vægt på, at ansøgeren har en stærk faglig profil og stor motivation for at indgå i Det Unge Akademis arbejde, med særligt fokus på det tværvidenskabelige samarbejde. Feltet af optagne fagligheder spænder bredt lige fra mørkt stof i universet til medicinske praksisser i oldtidens Mesopotamien.

De nye medlemmer er valgt ind fra september 2024 og er optaget for 5 år, frem til 2029.

De nye medlemmer er:

Yevgeniy Golovchenko, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab og SODAS, forsker i kommunikation i internationale konflikter

Sarah Pearson, Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, forsker i mørkt stof ud fra stjernernes bevægelse rundt om galakser

Amani Meaidi, Nordsjællands Hospital, og Farmakoepidemiologisk afdeling, Kræftens Bekæmpelse, forsker i bivirkningsprofilen af hormonelle præventionsmidler

Stine Rønholt, Københavns Universitet, Institut for Farmaci, forsker i udvikling og forbedring af lægemiddelformuleringer til huden

Sofie Laurine Albris, Nationalmuseet, forsker i landskab og social organisation i jernalderen og vikingetiden

Cecilie Bjerre, Syddansk Universitet, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, forsker i det 20. århundredes velfærdsstatshistorie med særligt fokus på familien og anbringelser af børn

Emil Laust Kristoffersen, Aarhus Universitet, The Interdisciplinary Nanoscience Center, forsker i RNA strukturers biologi

Troels Pank Arbøll, Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og regionale studier, forsker i sygdom og helbredelse i oldtidens Mesopotamien

Patrick Munk, Danmarks Tekniske Universitet, National Food Institute, forsker i mikrobiomer og antibiotikaresistens