Vinderen af den nyoprettede pris “Årets Forskningsmiljø” er i 2022 Forskningsgruppen NERDS (The NEtwoRks, Data, and Society) ved afdeling for datalogi på IT Universitetet i København
NERDS blev etableret i 2019 og er en tværdisciplinær forskningsgruppe der pt. består af 14 forskere (master-studerende, ph.d.-studerende, postdocs, adjunkter og lektorer). Gruppens forskningsmæssige fokus er på kvantitative projekter i grænsefladen mellem netværksforskning, datalogi og computationel samfundsvidenskab. Forskningsmiljøet er nærmere beskrevet på hjemmesiden www.nerds.itu.dk
Forskningsmiljøet er indstillet til prisen af to af gruppens unge forskere: ph.d.-studerende Anastassia Vybornova og postdoc Tiago Cunha. På baggrund af deres indstilling vil vi gerne fremhæve følgende:
NERDS har på bare 3 år formået at skabe et forbilledligt akademisk miljø og sammenhold. Gruppen viser, at anciennitet og store centerbevillinger ikke nødvendigvis er de eneste forudsætninger for et godt forskningsmiljø.
I NERDS bidrager alle til gruppens stærke sammenhold og fællesskabsfølelse. Gruppen bygger på en filosofi om, at det ikke handler om at være hinandens bedste venner, men derimod om godt kollegaskab, hvor man hjælper og støtter hinanden uanset anciennitet.
NERDS giver tid og rum til at lade sig drive af nysgerrighed, fortabe sig i forskningen – og kommunikere med sine kolleger om det. Gruppen har regelmæssige møder med idéudveksling på tværs af karrieretrin og med gæsteforskere. Også efter møderne fortsætter idéudvekslingen med “mindful followups” i form af udveksling af nye artikler og gode råd.
NERDS giver plads til forskellighed og ser en styrke i at have en mangfoldig sammensætning på tværs af køn, etnicitet, uddannelsesbaggrunde og tilgange til forskningsarbejdet.
NERDS udmærker sig ved at have en åben og kollektiv tilgang til de svære sider af tilværelsen som forsker såsom stress, højt forventningspres, konkurrence samt implicitte bias.
MANGE GODE FORSKNINGSMILJØER I DANMARK
NERDS vandt prisen ud af de 62 indstillede miljøer, der hver især har lært os om kvaliteter ved gode forskningsmiljøer. Afgørelsen om vinderen var svær. Vi vil derfor gerne fremhæve seks øvrige finalister til prisen, som alle fortjener hædrende omtale:
• Section of Operation Management, Institut for Teknologi og Innovation, SDU
• Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE), Psykologisk Institut, AU
• Danish Centre for Welfare Studies (DaWS), SDU
• IDUN Centre of Excellence, Health Tech, DTU
• SocMap, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU
• Interacting Minds Centre (IMC), AU
Indstillingerne blev bedømt af 7 medlemmer af Det Unge Akademi: Birgitte Beck Pristed (AU), Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen (KU), Line Burholt Kristensen (KU), Niels Christian Hansen (AU), Rune Busk Damgaard (DTU), Simona Zetterberg-Nielsen (AU), Stine Lomborg (KU).
BAGGRUND FOR PRISEN ÅRETS FORSKNINGSMILJØ 2022
Gode forskningsmiljøer gør forskningen bedre. I Det Unge Akademi ved vi, hvor vigtigt det er for unge forskeres talentudvikling at indgå i gode forskningsfællesskaber. Derfor har vi indstiftet en pris, der anerkender forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære samt anerkender deltagernes bidrag til fællesskabet. For os er det særligt vigtigt at yngre forskere får vejledning, sparring og mulighed for at udvikle sig. Vores mål er at starte en samtale om de kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø.
Unge forskere har kunnet indstille deres eget forskningsmiljø til prisen. Vi modtog i alt 62 indstillinger fordelt på alle danske universiteter (DTU, KU, AU, AAU, ITU, RUC, SDU og CBS). Fagfelterne og forskningsmiljøernes størrelse og organisering spændte bredt, fra løstkoblede digitale netværk på tværs af institutioner til tætte fysiske miljøer, fx en flydende forsøgsinstallation eller et vandskadet laboratorium, hvor det gode samarbejde bliver stresstestet.
HVAD ER ET GODT FORSKNINGSMILJØ?
Vores mål med prisen var at starte en samtale om de kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø. Her vil vi ikke kun lade os inspirere af vinderen af Årets Forskningsmiljø 2022. Vi kan også lære af alle de andre gode forskningsmiljøer, der var repræsenteret blandt de 62 indstillinger. Her er nogle af de karakteristika, som indstillerne fremhæver ved et godt forskningsmiljø:
MILJØETS OPBYGNING OG IDENTITET
Et godt forskningsmiljø vil typisk:
• have en fælles identitet, mission, et fælles mål, tydeligt formuleret værdisæt eller særligt tilhørsforhold, der skaber et meningsfyldt fællesskab på tværs af faglige baggrunde og karrieretrin
• sørge for afstemte forventninger og klar ansvarsfordeling
• danne grobund for kreativitet og have en åben tilgang til at diskutere nye idéer
• bygge på initiativer fra gruppens ledelse såvel som fra gruppens øvrige medlemmer
• være drevet af en engageret, passioneret og empatisk tilgang til forskningsledelse
• rumme frihed til at forfølge egne forskningsinteresser, men også have fælles faglige mål
• støtte samarbejder på tværs af og uden for gruppen
• give mulig for støtte og diskussion med mere end én mentor/seniorforsker
MILJØETS AKTIVITETER
Et godt forskningsmiljø vil typisk:
• have kanaler for både klare informationsstrømme og mere spontan kommunikation
• mødes regelmæssigt og præsentere igangværende forskning for hinanden
• afholde jævnlige møder om akademisk og karrieremæssig udvikling
• organisere sociale aktiviteter
• være sammen om at fejre succeser og sammen om at tage ejerskab over og lære af fejl og nederlag
GODE INITIATIVER FREMHÆVET AF ANSØGERNE
• Alumnedage hvor tidligere og nuværende gruppemedlemmer inviteres til videnskabelige og sociale aktiviteter, der fremmer faglig og karrieremæssig videndeling på tværs af forskningsgenerationer
• Industridage hvor forskningsgruppen inviterer eller besøger relevante industrielle samarbejdspartnere
• Horisontale erfaringsnetværk såsom tværinstitutionelle grupper for ph.d.-studerende, postdocs og adjunkter
• Små bevillinger til støtte af bottom-up-aktiviteter, fx til at gruppens forskere kan udforske nye forskningsidéer eller til at invitere særligt talentfulde unge forskere fra udlandet til at besøge gruppen vha. et early career travel grant
• Møder hvor deltagerne på tværs af karrieretrin skiftes til at være dirigenter og skiftes til at planlægge aktiviteter
• Fællesskab om internationale gæsteforskere, fx mulighed for at alle uanset anciennitet kan invitere eksterne partnere og booke et 1:1 møde med disse
• Kombinere sociale og videnskabelige aktiviteter, fx fælles studietur eller skriveophold
• Sociale ritualer, fx ugentlig fællesfrokost eller træning, årlig grillfest og fejring af nye publikationer og bevillinger
• Fælles skriveklub, studiekreds, abstract-workshops, konference-prøvekørsler mv. i trygge rammer.