HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i sikkerheden ved lægebehandlinger med fokus på lægemidler og kirurgiske indgreb målrettet den kvindelige patient. Jeg forsker blandt andet i bivirkningerne ved hormonel prævention såsom p-piller og hormonspiral. Jeg undersøger også, hvilke bivirkninger der kan optræde ved brug af hormonterapi, som gives til kvinder i og efter overgangsalderen mod svære hede- og svedeture.I min forskning beskæftiger jeg mig også med abort-metoder. Jeg undersøger fordele og ulemper ved medicinsk abort sammenlignet med kirurgisk abort. Jeg bruger de danske sundhedsregistre til at besvare mine forskningsspørgsmål. I Danmark har vi en unik og omfattende adgang til sundhedsdata på befolkningens hospitalsbesøg samt brug af receptpligtig medicin. Ved hjælp af epidemiologiske og statistiske værktøjer kan jeg anvende disse data til at blive klogere på sikkerheden ved kvindespecifikke lægebehandlinger uden at afprøve lægebehandlingerne på kvinder – jeg bruger altså allerede indsamlet data fra den kliniske virkelighed.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?
Jeg er uddannet læge og i mit kliniske arbejde stødte jeg på en del videnshuller i lægevidenskaben, især inden for læren om kvindesygdomme. Det motiverede mig til at gå i gang med at forske i håb om at bidrage til lukningen af disse videnshuller. Jeg valgte at fokusere på forskning i sikkerheden ved lægebehandlinger, da jeg synes, at der i forvejen er stor fokus på effekten af lægebehandlinger i lægevidenskabelig forskning. Som læge ønsker jeg ikke at skade mine patienter, og derfor bekymrede det mig, at der var så lidt forskning omkring sikkerheden ved lægebehandlinger rettet mod kvinder. Jeg satte mig derfor som mål at bidrage med evidens af høj kvalitet omkring sikkerheden af lægebehandlinger, som bruges af millioner af kvinder dagligt verden over.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den største forskningsmæssige udfordring i mit forskningsfelt er anvendelsen af allerede indsamlet data til at undersøge sikkerheden ved lægebehandlinger. Ideelt set skal sikkerheden af lægebehandlinger undersøges i et såkaldt randomiseret kontrolleret klinisk studie, hvor man tilfældigt inddeler forsøgspersonerne i at modtage behandlingen af interesse eller en sekundær sammenlignings-behandling som fx placebo. Den tilfældige inddeling af forsøgspersoner i et randomiseret kontrolleret studie sikrer ombyttelighed af forsøgspersonerne i de to behandlingsgrupper. Denne ombyttelighed eksisterer ikke i data fra den virkelige kliniske verden, hvor patienter, der modtager behandling, ofte ikke ligner patienter, der ikke modtager behandling. Min opgave er at anvende avancerede epidemiologiske og statistiske metoder til at gøre de to grupper så sammenlignelige som muligt, så en forskel i oplevelsen af negative helbredsudfald med stor sikkerhed kan tilegnes den behandling, som jeg undersøger.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg er beæret over mit medlemskab i Det Unge Akademi og håber, at jeg med mit medlemskab kan1) blive klogere på mine med-medlemmers forskningsfelter og herved blive inspireret til innovation af min egen forskning gennem tværfaglighed2) udbrede dansk forskning til den danske befolkning, så der kan drages nytte af den forskning, som medlemmerne i Det Unge Akademi udarbejder.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Mine forskningsspørgsmål omkring sikkerheden af lægebehandlinger kan have mange perspektiver, som involverer forskellige fag. En bivirkning til en lægebehandling kan forstås fra et lægefagligt perspektiv (hvor stor er risikoen for, at min patient tilegner sig denne bivirkning under behandlingen?), molekylær-biologisk/farmaceuisk perspektiv (hvordan kan behandlingen overhovedet forårsage denne bivirkning, og kan vi undgå den?), sociologisk/psykologisk perspektiv (hvordan påvirker risikoen for bivirkningen kvindenss lyst til at undergå behandlingen, og hvordan påvirkes kvinder, hvis de oplever bivirkningen?) og et økonomisk perspektiv (hvor mange penge bruger samfundet på at håndtere patienter, som oplever bivirkninger til lægebehandlinger, og opvejes disse omkostninger af effekten af behandlingerne).Ved at forstå hinandens forskningsfelter og interesseområder kan man styrke tværfagligheden i dansk forskning. Dette håber jeg, at Det Unge Akademi vil facilitere.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er 33 år gammel. Jeg bor i Hillerød sammen med min mand Hassan og mine to drenge Adam og Karim.Jeg er barn af en palæstinensisk mor og en irakisk far. Jeg er født i Rusland og kom til Danmark i min tidlige barndom. Jeg bruger det meste af min fritid på familie – og arbejde. Mit arbejde er også min hobby, og der kan sjældent slukkes for forskerhjernen. Jeg sidder i repræsentantskabet i min pensionskasse i en gruppe ved navn Ansvarlig Investering, der kæmper for bæredygtige investeringer af danske lægers pensionsmidler. Her kæmper jeg især for, at lægernes pensionsmidler ikke skal bidrage til alvorlige krænkelser af menneskerettigheder.