HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er uddannet antropolog og arbejder i min forskning med en række af de centrale, men etnografisk underbelyste, samfundsudfordringer, som migrationen fra Afrika til Europa skaber. Jeg har undersøgt brugen og oplevelsen af biometriske teknologier i forbindelse med migration og kriminaliseringen af humanitære indsatser. Desuden vil jeg – takket være et internationalt ERC Starting Grant – i de kommende fem år have særligt fokus på det sociale liv, der opstår omkring migranters død på og omkring Middelhavet. Min forskning inkluderer etnografisk feltarbejde blandt svært tilgængelige grupper, herunder migranter og myndigheder, i lande som Somaliland, Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Italien.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

I syvende klasse fik jeg en folder med titlen ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’. Jeg ville være antropolog! Særligt læren om menneskers dobbelte tilgang til migration som en måde både at overleve krig og i fredstid søge nye eventyr optager mig. Som forsker er jeg drevet af min lyst til at lære og konstant stille nye spørgsmål til f.eks. retsmedicinere, der forsøger at identificere omkomne migranter. Samtidig er det vigtigt for mig at bruge den viden aktivt i en samfundsmæssig kontekst.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Selvom vi ud fra statistikker kan se, hvor mange mennesker der er på flugt, hvor de kommer fra, og hvor de søger hen, så ved vi meget lidt om, hvordan migrationen påvirker samfundene i både Europa og Afrika. Det gør sig særligt gældende, når vi taler om konsekvenserne af det store og stigende antal dødsfald, der sker som konsekvens af flugt. Derfor ser jeg i min forskning på det sociale, politiske og økonomiske aftryk, som døden efterlader blandt de efterladte og i resten af samfundet.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg glæder mig til at bidrage til og lære fra et fagligt fællesskab med dygtige forskere, der går på tværs af discipliner, og som gerne gentænker de måder, vi tænker og udfører det akademiske arbejde på. Det gælder både strukturen i vores forskning og formidlingen af forskning, men også vores arbejdsforhold som yngre forskere. Jeg vil arbejde for, at vi står stærkere sammen på tværs af positioner, discipliner og køn, og at vi gør en forskel gennem formidling af vores arbejde.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Vi skal aktivt tænke tværfaglighed ind i vores forskningstemaer og projektansættelser, men også i forhold til, hvem vi optager i vores akademiske fællesskaber, og dem, vi formidler til og med. Mit nyeste projekt undersøger dødsfald på Middelhavet ved at inddrage retsmedicinske, sociale, økonomiske, humanitære og politiske aktører og perspektiver på de samme uidentificerede kroppe af afdøde migranter. Projektet forfølger en tværfaglig tilgang til døden set i en migrationskontekst.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg har altid drømt om at rejse og lære fra andre. Inspireret af en dokumentar på tv brugte jeg en del af gymnasietiden på at spare op til min første flyvetur – en rejse til Seychellerne. Sidenhen er rejserne fortsat. I mit arbejde som forsker har jeg i øvrigt tit min mand og mine to børn med, der ivrigt suger til sig af omgivelserne. På den private front elsker jeg min mands persiske mad, at få frisk vind i håret og at se alle former for dokumentarfilm.