Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Ved brug af mikrobiologisk DNA-analyse, metagenomics, ser jeg på interaktioner mellem mikrobiologisk og menneskelig kultur med fokus på oprindelige grønlandske fødevarer, især Inuit’s fermenterede fødevarer. Jeg er interesseret i vores mad og dens mikrobiologis relation til vores historie, sundhed, velbefindende og fødevaresuverænitet i Grønland.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

At vokse op i Grønland, hvor vi om sommeren tog på fangst med familien i ugevis, og hvor en tæt relation til naturen definerer vores kultur, har været afgørende for, at jeg ville være biolog. Fra dag 1 på Københavns Universitet har jeg elsket universitetsmiljøet og det at lære og formidle læring. Dertil har forskning for mig været en indgangsvinkel til at bidrage til diskussionen om vores fælles fremtid og den grønlandske fremtid specifikt.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den oprindelige kost i Grønland er så godt som 100% animalsk, baseret på næse til hale af havpattedyr, land-pattedyr, fugle og fisk. Det står i stærk kontrast til vores tids dominerende ideologi på kost-området, der er, at en plante-baseret kost er det sundeste og mest bæredygtige. Fremfor at antage, at den oprindelige grønlandske kost var mangelfuld i lyset af det nutidige kost-paradigme, så er der i den grønlandske kost mulighed for at se dominerende kost-paradigmer fra uvante og nytænkende perspektiver. Hvad kan f.eks. være fordelene ved en kost, der kommer direkte fra naturen uden nogen form for industriel processering. Hvilke mikroorganismer fodrer vi vores tarm-økosystemer med, når vi spiser mad tilberedt i og af naturen, fremfor industrien. Kan dette have betydning for vores tarm-økosystemer, som i den såkaldt udviklede del af verden lader til at være negativt påvirket af moderne vestlig livsstil.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Der er især to områder, som jeg ser frem til at kunne engagere mig i, i samspil med Det Unge Akademi. Tværfaglighed: Jeg synes, det er vigtigt, at vi i det danske forskningsmiljø gør op med videnskabernes hierarki. Tekniske og naturvidenskabelige fag nyder noget højere anseelse end fag indenfor humaniora. Fag man fristes til at kalde “bløde” eller “feminine”. I mit eget arbejde er det fuldstændig afgørende, at jeg inddrager humanistiske tilgange og viden i min ellers meget naturvidenskabelige forskning i mikroorganismer. Det er blevet tydeligt for mig, at hvis ikke jeg gør det, så har min forskning ikke samme potentiale for at gøre en forskel, og jeg kan risikere at gøre mere skade end gavn med den viden, jeg skaber.  De humanistiske fag rummer styrker, som jeg ikke selv har fra min naturvidenskabelige uddannelse, men som jeg har brug for i mine projekter.
Derfor er det en kæphest for mig, at vi arbejder for en kultur i fremtidens forskningsmiljø, hvor vi gør op med videnskabernes hierarki og skaber rum for, at vi kan se hinandens styrker, der kan være vejen til banebrydende samarbejder på tværs af discipliner.
Et sundt akademisk miljø: I det danske universitetsmiljø møder man en kultur, der giver anledning til høje stress-niveauer hos både ansatte og studerende. En kultur hvor man måler og vejer hinanden og sig selv, og føler sig målt og vejet. Det er i nogen grad uundgåeligt og en del af det akademiske miljø, men det må ikke være på bekostning af vores velbefindende, som er grundlag for vores drivkraft, nysgerrighed og mulighed for at udvikle passion for et fag.

Som den kommende generation af ledere og mentorer i det danske universitetsmiljø har vi en vigtig rolle i det at skabe universiteter, hvor fremtidens akademikere og forskere bliver bygget op fremfor at blive nedbrudt. I den forbindelse skal vi tage aktivt stilling til især vores rolle overfor de studerende. Det ofte meget ensidige fokus på forskningskvalitet hos ledere i forskningsverdenen undervurderer vores rolle som mentorer og lærere for de kommende generationer.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Tværfagligheden i mit arbejde er blevet til på baggrund af muligheden for at skabe gode relationer med fagfolk indenfor andre fag. Ilisimatusarfik er et lille universitet, hvor det ikke er muligt at holde sig indenfor sin egen fag-silo. Derfor kommer man uundgåeligt til at lære forskere indenfor vidt forskellige fag at kende. Det har været den bedste grobund for stærkt tværfagligt arbejde, hvor vi f.eks. arbejder på projekter med både historiske og mikrobiologiske metoder. Projekter, der opstår helt naturligt som konsekvens af, at man mødes med respekt og nysgerrighed på tværs af discipliner. Derfor er DUA et helt oplagt sted at udforske muligheder for tværfaglighed, da man kan lære eksperter fra helt andre fagområder at kende personligt. I mit arbejde giver tværfaglighed relevans, det giver radikalt anderledes tilgange som skaber opmærksomhed for vores projekter, og det skaber stor interesse blandt studerende.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er født i Nuuk, Grønland og opvokset i hhv. Sisimiut i Grønland og Jægerspris i Danmark. Jeg kommer fra en meget stor grønlandsk familie, og en lille og meget multikulturel familie i Danmark, som begge i høj grad har formet mig og mit liv. Et liv hvor jeg indtil videre har boet i Grønland, Danmark, Hong Kong, Japan og USA og rejst til Israel og Zambia på mange familiebesøg. Jeg er mor til to drenge på 4 og 7 år og bor med min mand, børn og hund i Nuuk, hvor vi lige er flyttet tilbage til efter et års ophold ved University of California, Davis. Livet i Grønland, ligesom i USA, giver os gode muligheder for at være udendørs, vandre og sove i telt. Ellers er mit foretrukne tidsfordriv med en bog eller løbeture med vores hund.