HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Omdrejningspunktet for min forskning er dansk og nordisk velfærdshistorie i det 20. århundrede, med særligt fokus på familiens rolle i velfærdsstaten. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem social-, velfærds-, køns- og familiehistorie. Mit arbejde belyser forholdet mellem stat og borgere, især hvordan forskellige aktører og institutioner i praksis fungerer som bindeled mellem stat og borgere. Jeg har i øjeblikket et DFF Inge Lehmann-finansieret projekt om faderskabets historie i Danmark. Her undersøger jeg, hvordan faderskab er blevet fastsat ved hjælp af forskellige videnskabelige teknologier og metoder i det 20. århundrede – fra blodtypebestemmelse, fingeraftryk og lighedsundersøgelser til DNA-test. Fokus er på, hvordan videnskab er blevet anvendt, oversat og tilpasset velfærdsstatens behov for at lokalisere en betalende far i sager om børn født uden for ægteskab, samt hvilke implikationer de skiftende teknologier har haft for de involverede mødre, mænd og ikke mindst børn. Projektet handler således om, hvordan videnskabelige opdagelser og teknologier har formet vores forståelse af slægtskab og faderskab gennem tiden.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg havde absolut ingen planer om at blive forsker, og jeg havde faktisk heller ingen planer om at læse historie. Men efter at have hørt et foredrag af Karin Lützen ændrede jeg mening. Hun åbnede mine øjne for, at historie kan være meget mere, end hvad jeg hidtil havde oplevet i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Da jeg senere begyndte på historiestudiet på Københavns Universitet, havde jeg flere undervisere, der pegede mig i retning af forskervejen. Siden da har jeg ikke set mig tilbage.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?
Hvad der udgør en ’familie’ har historisk set været til forhandling. Ny viden og nye teknologier ændrer måden, vi forstår slægtskab på. Selvom vi med nye reproduktive teknologier har fundet nye metoder til at få børn og danne familier, tyder noget på, at de biologiske bånd stadig har stor betydning for, hvordan vi definerer familiære bånd. På trods af, at Danmarks Statistik har udvidet antallet af kategorier for familietyper, har vi altså fortsat en stærk kulturel fortælling om blodets bånd. Det sociale, juridiske og biologiske faderskab er ikke nødvendigvis det samme, og over tid har der været forandringer i, hvad der er blevet vægtet højest. Faderskabets historie kan således være med til at belyse, hvordan definitionerne af ’familien’ er under konstant forandring, påvirket af både videnskabelige fremskridt og kulturelle normer.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

DUA har i mere end et årti været en markant forskningspolitisk stemme i den offentlige debat, særligt om yngre forskeres vilkår. Jeg ser frem til at være med til at sætte fokus på nogle af de problematikker, der specifikt berører yngre forskere. Det drejer sig især om køn og diversitet i akademia, men også problematikker såsom ’timeglasudfordringen’ – den skæve balance, hvor antallet af adjunkter og lektorer falder, mens antallet af ph.d.-studerende, postdocs og professorer stiger. Derudover ønsker jeg at bidrage til at fremhæve videnskabens rolle i samfundet, herunder ikke mindst humanioras betydning, og at understrege, at offentlige investeringer i forskning er afgørende i denne sammenhæng.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Tværfaglighed har potentialet til at åbne op for nye tilgange og ikke mindst få forskere til at stille nye forskningsspørgsmål. Tværfaglighed kan også være med til at udfordre fastgroede selvfølgeligheder og blinde vinkler inden for et felt. Jeg arbejder selv tværfagligt, fx med Citizen Science og digitale metoder, og jeg har derfor oplevet, at nye metoder kan kaste nyt lys på allerede kendt materiale. Samtidig kan tværfaglighed også være vanskelig at håndtere, når det kommer til at udgive forskningsartikler, få fondsmidler eller sikre en fastansættelse. Derfor er det vigtigt, at DUA udgør en platform for det tværvidenskabelige, hvor en central opgave er at sikre, at også universiteter, forskningsråd og fonde understøtter det interdisciplinære.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg bor i Børkop med min mand, Troels, og vores to børn, Viggo og Inge, på 8 og 6 år.