HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Som idéhistoriker med speciale i perioden 1600-1850 spænder mine interesser bredt: Fra litterære fremstillinger af naturfilosofiske teorier over husholdningens betydning for den eksperimentelle kultur til naturhistorikeres kvalitetssikring af kolonial handel. Specifikt falder min forskning indenfor to områder, nemlig mikroskopiens tidlige historie og fremkomsten af viden om økosystemer, som jeg undersøger gennem analyser af forskellige kilder, såsom botaniske afhandlinger, observationsrapporter og brevvekslinger. Fælles for mine forskningsinteresser er en blivende interesse i synlighed: Hvordan har naturforskere gennem tiden forsøgt at gøre det usynlige synligt? Hvorfor blev tidligere oversete naturfænomener pludselig genstand for stor videnskabelig bevågenhed? Min forskning begynder ofte ved en meget konkret naturgenstand – valmuefrøet, honningbien, tulipanpollen -, som jeg angriber fra en række vinkler for at finde nye sider af deres historiske epistemologi, det vil sige de måder, som disse naturgenstande er blevet til viden på, og hvordan denne viden har forandret vores syn på både natur og viden.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Siden jeg begyndte mine studier i idéhistorie (og måske egentlig længe før), har det haft en stor værdi for mig at kunne bevæge mig rundt i en idéverden, at kunne genkende og skabe nye intellektuelle forbindelser. De seneste år er jeg blevet mere og mere sikker på, at det arbejde også har en værdi for andre end mig selv. Med min forskning er jeg med til at udfordre en række forestillinger om forholdet mellem natur og videnskab, som ofte bliver fremsagt i diskussioner af biodiversitet og klimavidenskab. Nuanceret og detaljerig forskning i videnskabernes historie giver mulighed for en rigere diskussion af disse vigtige temaer. Det er samtidig utroligt motiverende for mig at arbejde sammen med dygtige forskere, som har en lige så stor nysgerrighed på historiske processer, som jeg selv har. Gennem mine stillinger i Cambridge og Berlin har jeg opbygget et stort internationalt netværk af andre historikere, som jeg er i tæt kontakt med. Det er inspirerende for mig at være en del af en så levende videnskabelig kultur, som kontant bevæger sig fremad.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Udfordringen ved at forske i tidligt moderne naturfilosofi består i høj grad i at ramme det rette snit mellem konservatisme og nytænkning. I 1600- og 1700-tallet var de videnskabelige discipliner langt mere porøse, end de er i dag. Så for virkelig at kunne analysere indholdet i en afhandling om fx planteanatomi er jeg nødt til at have en vis viden om alkymi, medicin, politisk økonomi og bibeleksegese. Samtidig er jeg som idéhistoriker interesseret i mere end blot at bevare fortidens betydningsverden. Jeg vil også gerne foreslå nye måder at forstå den på. Derfor er vi nødt til at se på de bevægelser i kildematerialet, som måske ikke var intenderede eller endda fuldbragte. For at identificere sådanne bevægelser finder jeg meget inspiration i moderne diskussioner af naturbegreber både i offentlige debatter, men også ny forskning i biologi. På den måde bevæger forskningen sig videre og gør sig i stand til at bidrage til samtaler udenfor feltet.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?.

Jeg er meget optaget af, hvad god forskning er, og hvordan den bliver til. Med mit medlemskab af Det Unge Akademi vil jeg gerne blive klogere på, hvordan forskere fra andre discipliner udøver deres videnskab, og hvordan de anskuer deres plads i forskningslandskabet. De sidste knap fem år har jeg arbejdet i forskningsmiljøer udenfor Danmark, og det har givet mig mange perspektiver på de forskellige roller, som forskningen spiller i samfundet. Samtidig ligger det mig meget på sinde at udvikle nye strategier for, hvordan vi som forskere kan styrke vores position i samfundet. Det kræver, at vi er i stand til overbevisende at forklare vigtigheden af vores forskning. Jeg tror, at disse strategier bliver stærkest, hvis de bliver udviklet på tværs af videnskaberne, og det vil jeg meget gerne bidrage til gennem Det Unge Akademi.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVORDAN KAN DEN BRUGES I DIT ARBEJDE?

Det er skønt, når tværfaglighed opstår organisk og uden ydre påvirkning, men samtidig kan jeg også se fordelene i initiativer, der igangsætter samarbejder på tværs af videnskaberne. Det kan i høj grad forbindes med formidlingsinitiativer, hvor forskeres viden bliver sat i scene på nye måder. Jeg er fx meget begejstret for den måde, som Bloom-festivalen i København lykkes med at identificere emner, som aktualiserer en masse viden fra forskere, som måske ikke selv havde set disse forbindelser. Samtidig kommer mange af mine forskningsidéer fra opdagelser eller diskussioner, der er opstået indenfor andre discipliner. Min forskning i blomsterne og biernes historie er i høj grad formet af min fascination af makroøkologers viden om biodiversitet og de intellektuelle kampe om vild natur, som bliver udkæmpet lige nu.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg er vokset op i en lille landsby i Østjylland, gik i gymnasiet i Odder og studerede og skrev ph.d.-afhandling i Aarhus (med afstikkere til Freiburg, Ghent og Palo Alto). De seneste knap fem år har jeg dog boet først i Cambridge og siden Berlin sammen med min kone og vores to døtre. Derfor er meget af min tid gået med at finde mig til rette i nye byer og lande som forsker og familiefar. Derudover kan jeg godt lide at læse i London Review of Books, dyrke planter på min altan, lytte til musik og snakke om litteratur med min kone, som er forfatter.