Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er sociolog og forsker i eliter. ’Elite’ er et forkætret begreb, der bruges – både positivt og negativt – om mange forskellige grupper. Derfor prøver jeg at bruge forskellige samfundsvidenskabelige metoder til at indkredse, hvilke eliter der findes, og hvordan deres relation til hinanden er. Derfor interesser jeg mig også for relationen mellem eliterne og den øvrige befolkning. Det betyder, at jeg beskæftiger mig med spørgsmål om magt og ulighed, og hvordan de forskelle forandrer sig – eller forbliver de samme – over tid og på tværs af landegrænser.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Der er både en politisk og en personlig grund.
Politisk, fordi jeg ikke syntes, vi som samfund havde en særlig præcis diskussion af vores eliter og den magt, forskellige elitegrupper måtte have. Jeg mener, at vi som samfund bør vide, hvem der har magten og diskutere, om magten skal være fordelt, som den er. Jeg ville gerne bidrage til at kvalificere den politiske diskussion om eliter i Danmark.
Personligt, fordi forskningen er det eneste, jeg nogensinde har været bare minimalt dygtig til. Og så er det meget privilegeret at være forsker. Man får lov til at dykke ned i et område og måske blive den, der faktisk ved allermest om netop det. Og man møder kolleger, også fra udlandet, der også har brugt lang, lang tid på at søge svar på nogle af de samme spørgsmål. Det er enormt inspirerende. Endelig har jeg i forskningsverdenen nogle meget tætte samarbejdsrelationer, som gør vores arbejde til et fælles projekt.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Lige nu står forskningen i eliter overfor to spændende udfordringer. Dels skal vi blive bedre til at forstå, hvordan eliter forandrer sig over tid, og dels skal vi blive bedre til at forstå, hvordan eliter opstår – og ændrer form – når de bliver transnationale. Udfordringerne betyder, at vi både skal revidere vores teorier om eliter og vores metoder til at analysere eliter, så de bedre kan benyttes til at forstå, hvordan eliter ændrer sig historisk og træder over landegrænser.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg håber på at kunne bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til dels at diskutere, hvordan forskningen kan spille en større rolle i samfundsdebatten og dels også diskutere, hvordan der sikres fri og uafhængig forskning. Og når man forsker i elitenetværk, så er det jo alle tiders mulighed for at lave lidt feltarbejde.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVORDAN KAN DEN BRUGES I DIT ARBEJDE?

Jeg tror tværfagligheden kan øges ved, at forskere bliver bedre til at arbejde emnefokuseret frem for primært at være organiseret efter deres faglighed. På tværs af alle videnskaber kan vi blive inspireret af hinandens metoder, og i mit eget arbejde med netværk og karrieresekvenser har jeg kunnet se, hvordan vi har kunnet trække på metoder udviklet i naturvidenskaben og vice versa. Inden for mit eget forskningsområde kan jeg også se, hvordan fx historikere, politologer, økonomer og antropologer bibringer andre perspektiver på eliter, som er nødvendige for at udvide min forståelse af fænomenet.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er, som det nok allerede fremgår, ret kedelig. Jeg dyrker hverken sport på noget højt plan, udfolder mig kunstnerisk eller interesserer mig for noget spændende. I forhold til, hvor lidt jeg egentlig kan lide kaffe og vedtægtsdiskussioner er jeg overraskende aktiv i foreninger. Jeg er både formand for et fagligt selskab (Foreningen for Elite- og Magtstudier) og for skolebestyrelsen på mine børns lilleskole. Jeg har ry for at bage fremragende fødselsdagsboller, men bruger i virkeligheden bare Claus Meyers opskrift.
Som man måske kan fornemme af den lette ovenstående sarkasme, nærer jeg også en ret kraftig antipati (en slags arbejdsskade) mod at vurdere folks indsats på et felt på baggrund af, hvad de gør for at distingvere sig på andre felter.