Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Min forskning placerer sig indenfor kontinental filosofi, religionsfilosofi, teologi og etik med særligt fokus på Søren Kierkegaard og det nittende århundredes tænkning. Jeg er interesseret i de begrebslige muligheder og problematikker, der opstår i grænseområdet mellem filosofi og teologi og ser på begreber som eksistens, frihed, håb, synd, tro, kærlighed og tvetydighed fra et eksistentielt-hermeneutisk og fænomenologisk perspektiv. I min igangværende forskning er jeg optaget af begrebet “vanskelighed” og dets epistemologiske og etiske værdi, som jeg til dels søger at afdække ved brug af Kierkegaard og den britiske socialfilosof Gillian Rose.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Det er særligt de mange mennesker, som jeg har været så heldig at møde og lære af – fra skolekammerater og lærere til medstuderende, vejledere, kollegaer og venner – der har motiveret mig til at blive forsker. Det er igennem samtaler med andre, at jeg er blevet opmuntret, udfordret og inspireret til at stille og undersøge nye spørgsmål. Endvidere vækkede mine bachelorår på Roskilde Universitet en tidlig interesse for forskningsarbejdet ved at give praktisk indsigt i, hvad det vil sige at udføre selvstændig og problemorienteret forskning både individuelt og i samarbejde med andre. Endelig er det tænkerne, teksterne og problemerne selv, der har motiveret og i nogle tilfælde har provokeret mig til at forfølge forskersporet. Kierkegaard og religionsfilosofien mere bredt kredser særligt om spørgsmål, der ikke nødvendigvis kan besvares entydigt eller til fulde. Men det er spørgsmål, som kan være uundgåelige i vores oplevelse af tilværelsen, og jeg ser det som et stort privilegium, at få lov til at tænke over, fortolke og tilnærme mig sådanne spørgsmål i min forskning og undervisning.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Da størstedelen af min akademiske karriere har foregået i udlandet, ser jeg Det Unge Akademi som en enestående mulighed for at blive genforankret i den danske forskningskontekst og særligt at blive bekendt med det forskningspolitiske landskab herhjemme. Samtidig er jeg spændt på at være en del af et forum, der bringer danske og internationale forskere sammen for at diskutere nationale debatter og problematikker igennem et større globalt perspektiv.
Som medlem af Det Unge Akademi ønsker jeg særligt at videreformidle vigtigheden af de reflekterende og humanistiske fag, som oplever stigende økonomisk og politisk pres. Jeg vil derfor arbejde på at formulere disse fags samfundsmæssige og mellemmenneskelige værdi for at skabe større indsigt i deres centrale betydning og særlige egenskab til at kommunikere menneskesyn og eksistensforståelser, som hverken reducerer eller negligerer det komplekse, det vanskelige, og det multivalente ved det at være et menneske i vores verden i dag. I forlængelse heraf, ser jeg det også som et forbundet mål at præsentere potentielle studerende, uanset baggrund, etnicitet og køn, for mulighederne inden for reflekterende fag, som teologi og filosofi. Mit ønske er at skabe klar og tidlig orientering og adgang for studerende, som enten allerede har en interesse i disse fag eller mangler kendskab til dem. Dette kræver naturligvis også undervisnings- og forskningsmiljøer, der kan imødekomme, støtte og tilgodese studerendes mangfoldighed. Mit mål er derfor også at videreføre diskussioner om, hvordan vi kan kultivere et rummeligt og lige akademi samt sikre flere ressourcer og forskningsmuligheder indenfor humaniora.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVORDAN KAN DEN BRUGES I DIT ARBEJDE?

Gennem mine erfaringer med internationale tværfaglige miljøer og forskningscentre som ph.d. på University of Oxford og postdoc på Princeton University har jeg ikke kun set den dybe værdi af interdisciplinært engagement, men også den udfordring, det er, at tænke over og praktisere tværfaglighed. En lidt banal og på sin vis indlysende indsigt, jeg har draget fra disse erfaringer, er, at tværfagligheden kan fremmes, når der skabes tid og plads til, at forskere mødes og indgår i en vedvarende, gavmild og tålmodig dialog med villighed til at blive udfordret i ens egne kernefaglige udgangspunkter. Problemet med dette er, at vi ofte ikke gives den slags tid, og at forskningsverdenens incitament-strukturer ikke altid reflekterer værdien i at prioritere denne slags aktiviteter. Dog er jeg slet ikke i tvivl om tværfaglighedens værdi og vigtigheden af at tydeliggøre denne. For eksempel har jeg i min forskning været dybt inspireret af samtaler med politiske teoretikere, kognitive psykologer, bio-etikere og miljøforskere såvel som historikere, teologer, litterater og filosoffer i min tid i Oxfords Centre for Theology and Modern European Thought og Princetons University Center for Human Values. Dette har vist mig, at der kan være slående overlap i de tematikker og problemer, vi arbejder på, selvom vi tilgår disse med forskellige metoder og på forskellige sprog. Men den ideudveksling, der kan opstå i tværfaglig dialog, er helt uvurderlig for, at vi kan bringe indsigter sammen snarere end at køre ud ad individuelle spor, der risikerer, at vi overser relevant forskning i andre discipliner. Jeg ser Det Unge Akademi som en platform, der netop skaber tid og rammer til at lære fra dygtige kollegaer i andre discipliner og til at tænke videre over, hvordan tværfaglige tilgange og praksisser kan muliggøres og styrkes.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg er født i København og voksede op i Allerød. Inden jeg tiltrådte min stilling på Københavns Universitet, tilbragte jeg lidt over syv år i Oxford, UK og næsten tre år i Princeton, NJ. I denne tid lykkedes det mig og min mand at besøge alle 48 stater i det kontinentale USA. At vende hjem betyder særligt mere tid med venner og familie, især mine tvillingenevøer og niece, som allerede udgør en uendelig kilde af ubesvarlige spørgsmål.