HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i de forhold, der ledte til livets opståen på Jorden, og jeg har særligt fokus på evolutionens rolle i livets oprindelse. Livet optræder på Jorden for næsten 4 milliarder år siden, omtrent samtidig med dannelsen af havene, og kun nogle hundrede millioner år efter at hele solsystemet, og Jorden, blev formet af interstellart støv. Siden da har livet udviklet sig til sin nuværende mangfoldighed af former og udtryk, og modelleret hele vores planet i processen. Nøglen til denne enorme kraft, som livet besidder, ligger primært i dets evne til evolutionær udvikling. Evolutionen muliggør tilpasning til nye miljøer og teoretisk set en grænseløs spredning af livet i tid og rum. Min forskning fokuserer på, hvordan evolution kunne være opstået i sin simpleste form, udgjort af kemiske molekyler, der fandtes på den tidlige Jord. Jeg koncentrerer mig især om RNA, en molekylær fætter til DNA, som stadig findes i vores celler, men som sandsynligvis spillede en central rolle i livets tidlige udvikling. I min forskning anvender jeg molekylærbiologiske og biokemiske metoder, herunder kunstig evolution, makromolekylær design samt avancerede mikroskopiske teknikker som enkelt-molekyle fluorescensmikroskopi og kryo-elektronmikroskopi. Målet er at skabe et nyt evolutionært system baseret på RNA for direkte at kunne studere, hvordan de tidligste og forlænge uddøde stadier af livet kunne have set ud og for at udnytte evolutionens kraft til at udvikle bioteknologiske løsninger.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg har altid været interesseret i overgange. Indgangen til historisk tid, menneskets oprindelse og ikke mindst livets oprindelse er overgange, der markerer et klart før og et efter, og, som har fascineret mig gennem hele min opvækst. Videnskaben tilbyder de perfekte redskaber til at studere disse overgange, for hvis vi kigger grundigt efter, og har de rette metoder til rådighed, kan vi næsten altid finde små indikationer, der tegner processen, som en progression fra én eksisterende tilstand til en anden, frem for et kvantespring ud af intet. Tegninger på grottevægge foregreb den skrevne historie, og kemiske molekyler i vand gjorde livet muligt. Men hvordan? Jeg bliver motiveret af at stille skarpt på disse overgange og jeg vil forstå processen i detalje. For at kunne dette, har jeg valgt molekylærbiologien som min hammer og livets oprindelse som dens mål. Som forsker håber jeg at kunne fylde et par sten i den afgrund, der udgør vores kollektive uvidenhed.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Vi ved ikke i detaljer, hvordan livet opstod. Det liv, der findes i dag, er for avanceret til at kunne være opstået i sin nuværende form. Samtidig er betingelserne for livets opståen forsvundet. Livets opståen kan med andre ord ikke studeres i naturen. Vi må derfor forsøge at genskabe de oprindelige forhold i laboratoriet, hvis vi vil studere de tidligste stadier af liv. Men netop denne tilgang indebærer en ultimativ udfordring: Hvordan kan vi være sikre på, at det, vi rekonstruerer i laboratoriet, er relevant i forhold til de processer, der eksisterede for milliarder af år siden? Dette spørgsmål er stadig åbent, men vi har trods alt gjort fremskridt. Skridt for skridt kortlægger vi det landskab, der muliggjorde livet, og lærer samtidig at forstå livets plads i universet. Desuden har især forskning i kunstig evolution banet vejen for nye teknologiske landvindinger til gavn for mennesker og deres sundhed.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Forskning i livets oprindelse sender tråde ud i alle retninger. Livets molekyler opstår i interstellare støvskyer og fossiler af liv findes i de ældste sten vi kan finde på jorden. Selve definitionen af liv er ikke fastlagt og vores forståelse af livets opståen tegner hele vores videnskabshistorie bedre end noget andet emne. Med andre ord: livets oprindelse indgår i alle videnskaberne. Jeg vil bruge mit medlemskab at Det Unge Akademi til at udbygge mit netværk blandt forskere med forskellige fagligheder fordi alle disse er nødvendige for at for kunne studere og forstå rammerne for livets oprindelse. Jeg vil også bruge Det Unge Akademi som en platform for at kommunikere min fascination af videnskab gennem min interesse i livets oprindelse og forhåbentlig derigennem inspirere og oplyse mennesker i Danmark. Som en del af Det Unge Akademi håber jeg at kunne hjælpe til at akademisk videnskab forbliver relevant for vores samfund og får den nødvendige politiske fokus.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Det er helt oplagt at Det Unge Akademi styrker tværfagligheden for de akademiske videnskaber i Danmark. Jeg er glad for at jeg kan blive en del af dette miljø og være en del af at sætte akademisk videnskab i alle dens former og farver så højt på dagsordenen som muligt. Mit arbejde forgår allerede i et interdisciplinært miljø hvilket tvinger forskere til at kunne kommunikere deres resultater og udfordringer med andre. Evnen til dette er essentiel for videnskaben.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Verden er fuld af ting, og jeg ville det hele! Som studerende læste jeg hele pensum, deltog i alle forelæsninger og stod altid på bordet til fredagsbaren – i bar kasse. Om aftenen skrev jeg musik, i weekenden spillede jeg koncert, om natten Diablo II. Da jeg forsvarede min PhD, havde jeg to børn og et folke-rock orkester (Snejegast), en surdej, og en Sorceress på level 99. Jeg kunne alt på én gang. Men alle bliver voksne. Jeg blev det da vi flyttede til Cambridge, UK. Vores hus, viste sig at have et kæmpe hul i gulvet, børnene startede i ny skole med nyt sprog, og jeg skulle være en god mand og far. Samtidig skulle jeg starte et helt nyt forskningsprojekt i et af verdens bedste forskningsmiljøer. Det gik op for mig, at man ikke kan alt på én gang. Man må vælge. Og det gjorde jeg: Familie, arbejde og sjov i prioriteret rækkefølge. Og fordi familie og arbejde tager så meget tid, har jeg sørget for, at begge dele er sjove! (Min surdej, den overlevede heldigvis. I dag er den 12 år gammel).