HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Som forsker lever jeg på kanten mellem fysik, computervidenskab og biologi. Hvor planeters bevægelse og atomers kerner lader sig elegant beskrive, er biologien af f.eks. en enkelt celle størrelsesordener mere kompleks. Biologiske systemers kompleksitet kan ofte “læres fra data” ved brug af maskinlæring, men denne tilgang giver black-box modeller, der ikke er funderet i videnskabens forforståelse af verden. Mit forskningsfelt går ud på at studere muligheden i at kombinere klassisk fysik med maskinlæring for at beskrive biologi. Denne tilgang anvender jeg både til grundvidenskabelig biofysik samt anvendelsesorienteret forskning i f.eks. simuleringsdrevet dataanalyse.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg har to helt store fascinationer: (1) matematikkens evne til på simpel vis at beskrive naturlove og (2) den uoverskueligt enorme kompleksitet biologi udviser. Der er ikke mange karrieremuligheder, der kombinerer studiet af disse. Men en af dem er universitetsforsker. Jeg elsker at have et arbejde, som i store træk er drevet af svære spørgsmål, som jeg kan tænke over på gåture og inden jeg falder i søvn om aftenen.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

En kæmpe udfordring er det såkaldte “simulation-to-reality gap”. Computersimuleringer bliver aldrig perfekte repræsentationer af virkelige biologiske systemer, men approksimationer. Disse små forskelle kan dog ofte skabe problemer, når vi forsøger at lave dataanalyse af eksperimenter med modeller, der er tunet af simuleringer. Sofistikerede teknikker kan minimere dette hul, men helt væk kommer det aldrig. Derfor skal vi udvikle metoder, der er mindre afhængige af de små detaljer af simuleringerne.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

På det egoistiske plan, glæder jeg mig til en eksponering til forskere på tværs af felter og en masse tværfaglige diskussioner. Derudover har jeg mange overvejelser om problemer, jeg meget gerne vil bidrage til at belyse, herunder: ph.d.-studerendes alt for store afhængighed af vejleders gunst, ph.d.-vejlederes involvering i projekter, den optimale fordeling af forskningsmidler, og til hvordan vi skal reagere på den helt enorme indflydelse moderne sprogmodeller får på universiteterne.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Danske universiteter er, i mine øjne, i højere grad en samling af institutter, end det er universiteter. Interaktionerne på tværs af afdelinger er meget lav. Det er i ret stor kontrast til store udenlandske universiteter, hvor f.eks. det amerikanske campusliv eller det britisk college-system lægger op til konstant interaktion. Derudover ser jeg tværfaglige udfordringer ved nogle danske universiteters incitamentsstruktur, der direkte modarbejder vejledning på tværs af institutter.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg ser mig selv som en realistisk skeptiker overfor hype, som dog altid er klar på at ændre holdning. Om dette er sandt, må andre bedømme. Parallelt til DUA, brugte jeg meget af min studietid på tværfaglige kollegier: Valkendorfs i København og St Johns i Cambridge. Jeg elsker at diskutere emner, jeg ikke er ekspert i. Dagligt bor jeg med min kæreste og to små børn. I weekenden nyder jeg gerne en øl med venner på en af Københavns brune bodegaer, og krydser fingre for at støde ind i sjove typer.