Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg anvender magnetoencefalografi til at undersøge hjernen og specifikt lillehjernen. Lillehjernen er en overset del af hjernen, som i manges bevidsthed blot er en del af “reptil”-hjernen, som kun hjælper os med at stå og gå. I min forskning gør jeg op med denne falske fremstilling og viser, hvordan lillehjernen er mere kompliceret end som så og blandt andet er involveret i at forudsige den nære fremtid.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Som ung studerende læste jeg filosofi – jeg var især interesseret i forholdet mellem, hvad der på gammeldags vis kaldes sjæl-legeme og i moderne termer det mentale og det kropslige. Under disse studier frustrerede det mig, at jeg ikke kunne lave mine egne eksperimenter, men blev nødt til at vente på de seneste nye, fascinerende fund fra neurovidenskaben og psykologien. Derfor begyndte jeg på den forskningsbaserede uddannelse i kognitionsvidenskab ved universitetet i Amsterdam, og jeg er først nu begyndt at se mig tilbage (se afsnit nedenfor).

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den største udfordring er hjernens enorme kompleksitet – man kan ikke pille ved én del af hjernen uden samtidig at pille ved tusind andre dele af både hjerne og krop. Pga. denne kompleksitet kan det være svært at oversætte vores fund til samfundet i almindelighed. Denne oversættelse kræver indsigt fra forskellige discipliner såsom psykologi, antropologi, computervidenskab, neurovidenskab, osv. Filosofien har også en stor rolle at spille som begrebsafklarende tankegang, da vores neurovidenskabelige tankegang bærer præg af filosofisk tankegods, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om. Derfor er det værd at stoppe op og se sig tilbage (se afsnit ovenfor).

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg vil bruge mit medlemskab til at fremme unge forskeres muligheder og rettigheder i det akademiske system. Der er mange uheldige praksisser og uklarheder i universitetsverdenen, hvor mange unge forskere risikerer at fare vild, eftersom man stilles halve løfter og muligheder i udsigt. Generelt er udfordringen, at vores arbejdsmønstre ikke har passet til måden, vi har lavet overenskomster og indrettet vores arbejdsgange på i Danmark. Jeg vil kæmpe for, at unge forskere får samme rettigheder som andre arbejdstagere i Danmark, men med specielt fokus på de udfordringer, vi møder, såsom udlandsophold, barsel, en gennemsigtig forfremmelsesstruktur, kortvarige kontrakter, afhængighed af højere rangerende forskere osv.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Min disciplin, kognitionsvidenskab, bygger på et tværvidenskabeligt grundlag, hvor blandt andet neurovidenskab, lingvistik, psykologi og datalogi spiller sammen. Mange af de vigtigste indsigter i kognitionsvidenskab er opnået, når disciplinerne har spillet sammen, hvilket taler for tværfaglighedens vigtighed. Tværfaglighed er, indrømmet, svært at opnå, men et sted som Det Unge Akademi er det perfekte sted at få det til at ske. Vi kan styrke tværfagligheden ved at insistere på at præsentere vores forskning for hinanden og ved at tale om de spørgsmål, vi synes, kunne være interessante, men som vi ikke er i stand til at tackle på fagsnæver vis.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er født og opvokset i Aalborg. Nu bor jeg i Århus, hvor jeg danner par med min kæreste Lisbeth, som jeg mødte, da vi begge studerede filosofi i 2005. Vi har schæferen Uffe, som vi træner efter sunde behavioristiske principper. I min fritid dyrker jeg taekwondo, en koreansk kampkunst. Jeg er formand i Århus Taekwondo Klub. Jeg er også ubesejret i glimmerbrydning (én sejr, nul nederlag, nul uafgjorte).