HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i bakteriesamfund, såkaldte mikrobiomer, og i hvordan sex mellem bakterier er med til at sprede deres gener globalt. Når mennesker har sex, kommer blandingen af gener til udtryk i deres børn. Bakterier har også sex, men her er det bare en forælder, der direkte får ændret arvemassen og derefter kan lave døtre ved at klone sig selv. Forestil dig en ugle og en pingvin, der har sex. I stedet for at en fugl lægger et æg, så gror pingvinen pludselig store vinger og kan flyve lydløst rundt. Denne nye hybrid-fugl begynder så bare at kopiere sig selv. Sådan virker bakterier. Men det er ikke udelukkende spændende, og der findes også anvendelse af forskningen. Nogle af de gener, der overføres, gør bakterier antibiotikaresistens, så lægens medicin ikke kan stoppe dem. Derfor slår antibiotikaresistente årligt mere end 1 million mennesker ihjel. For at afdække de globale gen-udvekslingsnetværk, må jeg læse mange milliarder DNA-molekyler fra mikrobiomer og analysere dem med programmer på en supercomputer. Denne disciplin, hvor man bruger informationsteknologi på biologiske datasæt, hedder bioinformatik. Meget arbejde går ud på at udvikle analysemetoder, der gør, at vi kan forstå data. Noget er biologi-specifikt, men meget er data science, som man kender fra andre felter. Som mikrobiom-fisker, opdager man også en masse spændende bifangst i data-nettet. Nye mærkelige arter af bakterier og kæmpevirus, der udvisker grænser mellem liv og død, er spændende at fange og undersøge.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Siden jeg var et lille barn, vidste jeg at jeg ville være vertebratpalæontolog og studere dinosaurer. Det er der stort set kun universitetsforskere, der gør, så det ville jeg være. Jeg drømte om at være en gammel mand, der kravlede rundt i Gobi-ørkenen med en pensel efter knogler. På 2. år på universitet havde jeg et mikrobiologi-kursus, og det, jeg lærte, rystede min ellers klare vision. Bakterier har opfundet vores livreddende antibiotika, men også nervegifte så stærke at 1 kg kan udrydde halvdelen af verdensbefolkningen. Vi sprøjter begge dele i kroppen (pølsegift/botox dog meget fortyndet). De har opfundet ilten, der rigtigt satte gang i livet på Jorden, men har også givet os de mest dødelige pandemier (pest-bakterier). Jeg måtte vide mere. For ikke at skulle gro farlige bakterier derhjemme og bekymre mig om PET, tænkte jeg, at bakterierne frem for dinosaurerne måtte blive min profession. Jeg elskede at lave BSc-, MSc- og ph.d. projekter, men der er altid mere, jeg vil udforske.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den kolossale mikrobielle diversitet, vi har på kloden, er faktisk i sig selv lidt en udfordring. Biologiske databaser indeholder kun en lille brøkdel af mangfoldigheden. Det er fantastisk at kunne opdage tusinder af nye arter overalt, men det gør det svært at bruge databaserne til ret meget. Antibiotikaresistens er et stort problem, der faktisk vokser sig større. Fordi vi kun kigger et lille fåtal af alle de steder resistens gemmer sig, inklusiv i arter der ikke gider gro i laboratoriet, så er det svært at løse mysterierne om, hvordan resistensgener spredes på tværs af kloden. Jeg er faktisk mere optimistisk nu, end jeg var for et par år siden pga. de store fremskridt i kunstig intelligens inden for bl.a. sprogmodeller. Lighederne mellem vores sprog og livets sprog gør det til et spændende område med rigtigt gode tværfaglige muligheder. Bedre evne til at forudsige kompleks biokemi og proteinfoldning giver os en meget nødvendig fordel overfor farlige mikroorganismer.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg vil udsættes for en masse tværfaglig viden og perspektiver og vil bruge det til at løfte mit eget felt. Sammen med DUA vil jeg prøve at sprede min begejstring ud til yngre og nye grupper på deres egne hjemmebaner og vise dem, at videnskab også er for dem. Politisk håber jeg på flere penge til at forskerne kan forfølge egne idéer. Der er en slags iver og effektivitet forbundet med at arbejde med noget, man må vide. Jeg frygter, at folk overser denne ildsjæl-effekt og fejlagtigt tror, forskere når lige langt på en arbejdsdag uanset, hvilken retning man sender dem i. Samtidigt ønsker jeg en debat om diversiteten af roller, som forskere udfylder, og hvordan man mere holistisk bedømmer deres bidrag. Hvis en forsker udfylder én rolle exceptionelt godt, skal vi så være bedre til at acceptere mangler andetsteds? Er det individer eller grupper, der tilsammen skal bestå? Hvis det er grupper, kan vi så få endnu mere ud af universiteterne ved at øge den neurale diversitet blandt de fastansatte?

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Jeg tænker, at vi i tværfaglige fora som DUA skal gå forrest og demonstrere, at tværfagligheden reelt fører til mere og bedre viden. Dette kan både være ved at samarbejde inden for vores eksisterende forskningsfelter og ved at forske sammen i effekten af tværfaglighed. Forskere skal mindes om, at samarbejde på tværs, fordi det er for nemt at falde ind i en rutine, hvor man bare deltager i samme specialist-konference med gamle venner hvert år. Måske kunne man på forsøgsbasis afsætte penge til forskning, der kombinerer de historisk mindst samarbejdende discipliner? Altså lede efter intellektuelt guld, hvor ingen har gravet før. Forskere er mestre i at lære og tilegne sig viden og kompetencer. En astrofysiker i vores biologi-gruppe var et super input ift. nye måder at analysere vores data. På nogle sprog deler antibiotika uformelt navn med andre medikamenter. Sprogforskere kan derfor hjælpe med at vi får de rigtige svar, når vi indsamler forklarende data om antibiotikaforbrug.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg bor på Vesterbro med min mand Alexander og Skinke. Skinke er en nordaustralsk blåtunget skink. I min fritid går jeg til pistolskydning og er også træner. Det er utroligt afslappende, nærmest meditativt at skyde til måls. Jeg nyder, at fejlene hurtigt kan ses og analyseres. For at være sund, tænke klart og skyde godt, holder jeg mig aktiv. Jeg løber mest alene, men elsker fælles vandreture, med eller uden telt. Når tiden tillader det, hygger jeg mig med at konfigurere servere til diverse formål, fx automatisering af hjemmet baseret på sensors i vinduer, termostater, døre, postkasse og terrarie. Jeg lærer også spansk på Duolingo og er ret glad for at rejse og se nye steder. Socialt kan jeg godt lide at spille computer- og rollespil (D&D) med venner og familie. Min faerie wizard er Professor Baltoris. Alene nyder jeg at læse, skrive og tænke store tanker, hvor realismen må tage bagsædet. Når energien så er opbrugt, vil jeg helst ligge og se Debatten på sofaen med Skinke.