Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor jeg forsker og underviser i international politik. Min forskning befinder sig i krydsfeltet mellem international politik og videnssociologi. Min forskning i international politik fokuserer på spørgsmålet om globale magtforskydninger og den rolle såkaldte ’opstigende magter’ eller ’emerging powers’ som Kina, Indien og Brasilien spiller i international politik. Grundlæggende er jeg interesseret i at forstå, hvordan international politik ser ud fra det Globale Syds perspektiv, og min forskning har derfor kortlagt ’opstigende magters’ verdensanskuelser, teorier, og debatter om verdensorden gennem en række empiriske studier, særligt kvalitative interviews i Kina, Indien og Brasilien over de seneste 10 år. Derudover har jeg en mere generel forskningsinteresse i den interdisciplinære videnskabssociologi, herunder videnskabshistorie, videnskabens rolle i samfundet, videnskabens forhold til staten og politik. Teoretisk har min forskning været inspireret af alt lige fra den klassiske videnskabssociologi til STS (Science and Technology Studies). Afslutningsvis har jeg også en noget mere nørdet interesse i den kvantitative videnskabssociologi, bibliometri, netværks- og citationsanalyser.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Det er vist her man skal sige noget om sandheden, en bedre og mere fredelig verden, og på en god dag kan jeg da godt overbevise mig selv om det – men vejen hertil har været andet end lineær. Jeg kommer ikke fra en akademikerfamilie og har aldrig haft en mere end gennemsnitlig interesse i politik. Motivationen kom først løbet af i mine studier på statskundskab, hvor jeg fik interesse for forskning og mit eget felt, international politik. Min primære motivation for at blive forsker har især været tiltrækningskraften i det høje faglige niveau – også international set – i international politik-forskningen på Københavns Universitet, som jeg føler mig meget privilegeret over at være en del af. Så selvom der aldrig var den store forkromede plan, kunne jeg slet ikke forestille mig et bedre job i dag.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

International politik-disciplinen har, ligesom verdenspolitikken, som den studerer, længe været domineret af Nordamerika og Europa og er på den måde, trods sit navn, meget lidt international. Tværtimod er den notorisk kendt som en ”Amerikansk samfundsvidenskab”. Samtidig hører vi i øjeblikket meget om den globale magtforskydning fra Vest til nye magtcentre i Øst og det Globale Syd. En af de udfordringer, som min forskning derfor forsøger at belyse, er, om et globalt økonomisk, politisk og militært magtskifte også vil føre til en forskydning af ’videns-magten’ væk fra Vesten – og hvilke konsekvenser et globalt magtskifte vil have for vores forståelse af international politik og politisk navigeren i en verden, der i stigende grad er post-vestlig. En anden udfordring er, at disciplinen er særdeles dårligt rustet til at forstå og håndtere fredelig forandring. Tværtimod er det relativt bredt accepteret, at store forandringer i den internationale orden sker gennem krig. Spørgsmålet, om fredelige forandringer i den internationale orden er mulige, er senest kommet tilbage på dagsordenen i international politik i forbindelse med Kinas opstigning, stigende stormagtsrivalisering, og ikke mindst politiske strømninger i USA og Europa, der har sat spørgsmålstegn ved fremtiden for den såkaldt ’liberale verdensorden’. I den forbindelse er jeg selv ved at afslutte et forskningsprojekt om, hvordan vestlig international tænkning historisk har forstået opstigende magter og muligheden for fredelige forandringer i den internationale orden.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg glæder mig først og fremmest til at møde og diskutere med nogle af Danmarks dygtigste unge forskere indenfor alle de forskellige discipliner, som det Unge Akademi repræsenterer. Derudover håber jeg også at kunne bruge mit medlemskab til at repræsentere og tale videnskabens – samt unge forskeres – sag i den offentlige og forskningspolitiske debat. I forhold til forskningspolitikken håber jeg også at kunne bruge min interesse i videnssociologien og bibliometri i den bredere, kritiske diskussion af metrikkers og præstationsindikatorers rolle i den forskningspolitiske monitorering og styring af videnskabelige felter. Forskningspolitisk deltager jeg også allerede i en række arbejdsgrupper og forskningsprojekter om diversitet, inklusion og kønspolitik i forskellige internationale foreninger for international politik, statskundskab og sikkerhedsstudier. I forlængelse heraf håber jeg at kunne bruge mit medlemskab til at få indsigt i, hvordan andre videnskabelige felter inddrager det Globale Syd og den postkoloniale verden – samt forskning derfra – i undervisningen og forskningen samt de udfordringer, blandt andet forskningsetiske, nye videnskabelige stormagter stiller andre felter overfor.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Det første skridt er nok erkendelsen af, at det ofte kan være ret tilfældigt, hvordan discipliner er blevet organiseres, hvordan deres emnefelter defineres og deres relation til andre discipliner afgrænses. Min eget felt, international politik, som er relativt nyt, er blevet en del af statskundskaben i Danmark, men er mere koblet til sociologi, områdestudier, historie, jura, eller er sin helt egen disciplin andre steder i verden. Så hjælper det jo også at få folk i samme rum. På Københavns Universitet er jeg selv en del af universitetets tværfakultære Asien-initiativ, hvor jeg samarbejder med kollegaer på humaniora, som jeg har mere til fælles med end mange fra samfundsvidenskab. Her spiller institutioner som Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi også en vigtig rolle. Det tværvidenskabelige rum vil jeg især kunne bruge i de dele af min forskning, der direkte relaterer til andre discipliner som historie, sociologi, områdestudier, videnskabsstudier, informationsvidenskab og bibliometri.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg er født i Odense og opvokset i Vissenbjerg, som vel nok er bedst kendt som en afkørsel på motorvejen mellem Sjælland og Jylland – og så måske for Koelbjergmanden og byens terrarium, hvis man er arkæologi- eller biologi-interesseret. Der er dog ikke så meget fynsk accent tilbage efter 16 år i København, hvor jeg i dag bor på Islands Brygge med min kone og datter – snart to døtre. Jeg bilder mig selv ind, at jeg spiller squash og løber, gerne på Amager Fælled, men det kniber lidt med regelmæssigheden. Derudover elsker jeg at gå til koncerter, på byens restauranter og kaffebarer, og så bruger jeg nok uforholdsmæssigt meget tid og penge på at eksperimentere med kaffe-ristning og -gear. Måske for at kompensere for manglende laboratoriearbejde i min egen forskning.