HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Mit forskningsfelt er politisk økonomi, hvilket vil sige, at jeg studerer samspillet mellem økonomiske kræfter og politiske institutioner. Jeg har især beskæftiget mig med den historiske udvikling af økonomiske ideer og samspillet mellem teoretisk udvikling i det videnskabelige felt og den politiske verden. Her bruger jeg en række metodiske tilgange til at beskrive, hvordan magtforhold, netværk og sociale kræfter er med til at forme, hvordan vores opfattelse af økonomien bliver formet. I de senere år har jeg set på, hvordan økonomiske kriser igennem det 20. århundrede har været med til at ændre vores syn på økonomien og, hvad denne historie kan lære os om de kriser, vi står overfor i vores tid.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Siden jeg var barn, har jeg elsket at grave mig ned i emner og læse alt, hvad der var at vide om et område. Derfor er det perfekt at have et job, hvor man kan fordybe sig i, hvad andre kloge mennesker har skrevet gennem tiden og endda selv være med til at generere noget af den viden, som andre nørder kan grave sig ned i. Som samfundsvidenskaber arbejder jeg i et felt, hvor der er mange andre end forskere, der producerer viden med forskellige dagsordener. Men noget, jeg sætter pris på ved det videnskabelige arbejde, er, at vi ikke prøver at præsentere lette løsninger, men i stedet kan fremstille de samfundsmæssige forhold med alle de konflikter, nuancer og dilemmaer, der hører med.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

I disse år er der nogle store tektoniske plader, der forskyder sig i den globale økonomi. I de sidste 40 år har vi vænnet os til en fortsat global økonomisk integration, drevet af frihandel og markedskræfter. Men i disse år er geopolitiske spændinger og politisk ustabilitet begyndt at rulle denne udvikling tilbage. Det betyder fx, at staten træder tydeligere frem som en økonomisk aktør i forhold til industripolitik og teknologisk konkurrence. Og alt dette er, før klimaomstillingen kommer til at vende op og ned på den måde, den globale produktion er organiseret.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?.

Mit medlemskab af Det Unge Akademi kan forhåbentligt bidrage til at give forskningen en stemme i den politiske debat. Jeg ser det som en mulighed for at kæmpe for viden og fri forskning, der er under pres i vores samfund i disse år, både fra økonomiske interesser og fra et politisk system, der ikke virker til at have universitetsområdets tilstand øverst på dagsordenen. På et personligt plan ser jeg frem til at udvide min horisont og dykke ned i spændende og ukendte områder af forskningens frontlinje.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVORDAN KAN DEN BRUGES I DIT ARBEJDE?

Vores samfundsmæssige udfordringer kommer ikke i fast afgrænsede problemstillinger, opdelt efter fag. Grundlæggende bør videnskaben tage udgangspunkt i problemer, ikke faggrænser. Den helt store udfordring i de kommende mange år er selvfølgelig klimaforandringer. Her har vi brug for alle discipliner: naturvidenskab til at forstå problemerne, ingeniørvidenskab til at skabe teknologiske løsninger og samfundsvidenskab til at sikre de rette institutionelle rammer. Klimaomstilling kommer til at stille krav til både, hvordan vi forsker, og hvordan vi underviser på universiteterne, og jeg håber at være med til at skubbe til denne udvikling.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg er opvokset på den jyske hede, og trods næsten 20 år i København føler jeg mig stadig ret jysk. Jeg bor på Nørrebro med min kæreste og to børn på 2 og 6. Den del af min fritid, som ikke bliver opslugt af Pokémon og legepladser, bruger jeg gerne på at lave god mad, hvor jeg bager et fremragende surdejsbrød, eller høre musik, hvor jeg især sætter pris på country og indie-genren. Jeg forsøger også at læse lidt litteratur, der strækker sig ud over mit arbejde, især science fiction og historie.