HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Mit forskningsområde er astronomi med ekspertise i, hvordan stjernes bevægelse rundt om galakser kan fortælle os om mørkt stof i universet. Mørkt stof udgør mere end 80% af stoffet i universet, men i modsætning til “almindeligt” stof, som vi mennesker, stjerner og fjerne planeter er lavet af, så interagerer mørkt stof ikke med lys, hvilket gør det svært at undersøge. Vi ved stadigvæk ikke, hvad mørkt stof er. Mit mål med min forskning er at opklare, hvorvidt mørkt stof er en ny slags partikel, om det er små sorte huller fra det tidlige univers, om mørkt stof interagerer med almindeligt stof, eller om der er brug for en ændring af tyngdekraftens love. I min forskning bruger jeg såkaldte stjernestrømme til at kortlægge, hvor meget mørkt stof der eksisterer i galakser, og hvordan det mørke stof fordeler sig. Stjernestrømme dannes, når tidevandskræfter fra galakser river samlinger af tusindvis af stjerne i stykker til tynde strukturer, der kredser om galakser i milliarder af år. Hvor meget stjernestrømmene krummer, hvor langt de strækker sig, og hvorvidt der er huller i stjernestrømmene afhænger af mørkt stofs egenskaber. Under min ph.d. viste jeg dog, at andre fænomener også påvirker stjernestrømme i Mælkevejen. Jeg har siden argumenteret for, at vi bør analysere stjernestrømme i andre galakser og bruge statistiske egenskaber af stjernestrømme til at finde ud af, hvad mørkt stof er. Jeg har netop etableret en forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet til at forske i dette.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Som barn undrede jeg mig ofte over, hvordan verden hang sammen, og hvad vores plads som mennesker i verden var. Jeg husker tydeligt, at jeg troede, alle de voksne vidste, hvad meningen med livet var, men blot valgte ikke at dele det med os børn. Da jeg blev introduceret til det periodiske system i 7. klasse, hvor jeg fik at vide, at alt hvad vi ser, interagerer med, rører ved, og selv den luft vi indånder, er beskrevet ved forskellige bindinger mellem atomerne kortlagt i det periodiske system, følte jeg en form for ro. Pludselig var der en orden i naturen omkring mig og en sammenhæng, vi som mennesker kunne beskrive og forstå. Da jeg samtidigt fik at vide, at disse atomer blandt andet var dannet i stjerners eksplosioner, og at der fandtes en smuk sammenhæng mellem os og universet, blev jeg meget fascineret af at studere rummet. Selvom vi som mennesker er så små, fascinerer det mig, at vi kan kortlægge og prøve at forstå noget så stort som universet.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

En af de store udfordringer i mit felt er at prøve at skille signaler fra mørkt stof og stjernestrømme fra andre fænomener i rummet. Klumper af mørkt stof kan efterlade huller i stjernestrømme, men det kan andre fænomener også. Samtidigt kan det være svært at finde ud af, om huller i stjernestrømmene skyldes vores egne observationelle begrænsninger, eller om det faktisk er fysiske huller.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Da jeg netop er flyttet tilbage til Danmark efter 10 år i New York, ser jeg frem til at udvide mit danske akademiske netværk og møde andre unge forskere fra forskellige baggrunde. Jeg er interesseret i, hvordan vi gør akademia til et rarere sted for mange. I mit eget felt er der en tendens til at belønne de folk, der er bedst til at sælge sig selv, dem der afbryder, råber højest og har spidse albuer. Jeg har talt med utallige, især kvinder, der har fortalt, at de netop forlod akademia på grund af disse tendenser. I stedet for at vi alle bevæger os længere og længere mod mere selvhævende personlighedstyper, håber jeg at vi i Det Unge Akademi sammen kan udvikle ideer til, hvordan vi gør akademia til et rarere sted for mange. Derudover glæder jeg mig til at udvikle tværfaglig formidling, hvor vi viser, at forskere er almindelige mennesker, at forskning er for alle, at forskning er sjovt, at forskning er hårdt arbejde, og at der i forskningen foregår en omhyggelig proces.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Jeg forestiller mig, at vi som akademikere fra vidt forskellige felter ofte sidder med problemstillinger, der minder om hinanden. Hvordan illustrerer man bedst sine resultater? Hvordan holder man et positivt og produktivt gruppemøde i sin forskningsgruppe? Hvad skal ens rolle være som vejleder for ph.d.-studerende? Hvordan kommer man videre, hvis man er gået i stå i et projekt? Selvom vi arbejder med vidt forskellige ting, tror jeg at vi kan lære enormt meget fra hinanden både fagligt, men også i forhold til vores roller som som gruppeledere, som forskere i videnskabelige samarbejder og som personer, der skal vise resultater og fortælle historier fra vores forskning på en overbevisende og inspirerende måde. Derudover er jeg sikker på, at der mere teknisk også er teknikker, vi kan lære fra hinanden, såsom statistik, visualiseringer, metoder, præsentationer m.m.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg er født i Danmark, men voksede op i en lille by i Sverige fra jeg var 1-7 år, før jeg flyttede tilbage til Danmark. Jeg har altid været glad for at lære. I folkeskolen synes jeg, at matematik og kemi var enormt spændende, men samtidigt elskede jeg at skrive, fortælle historier og formidle generelt. Igennem en stor del af mit liv har jeg været drevet af at udfordre mig selv og forstå verden omkring mig. Jeg læste fysik på Københavns Universitet fra 2009-2012, hvorefter jeg søgte ind på forskellige “graduate programs” i USA for at lave min kandidat og ph.d. Jeg kom ind på Columbia University in the City of New York og endte med at blive i NYC i over 10 år, hvor jeg blandt andet fik mulighed for at engagere mig i byens kreative liv ved at skrive og udvikle min egen YouTube kanal om rummet. For mig er der en gensidig gensidighed mellem formidling og forskning, og jeg føler mig heldig, at jeg får lov til at bruge så mange forskellige evner i mit job: både kreative og analytiske.