HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er kosmolog, hvilket betyder at jeg forsker i universet som helhed. Min forskning handler dermed om at kortlægge udviklingshistorien af universet inklusive universets oprindelse, efterfølgende udvikling og eventuelle fremtidige ende. Derudover handler kosmologi om at finde ud af, hvad universet indeholder – og hvorfor. Ifølge den nuværende bedste model for universet, er det kun 5% af universets indhold, der udgøres af “almindelige” partikler såsom de atomer, som alt vi kender på jorden, er lavet af. Resten af universets indhold udgøres af mystiske substanser, vi ikke har en fysisk forståelse af, men som vi mener eksisterer, fordi vi kan se substansernes gravitationelle påvirkning af deres omgivelser og universets udvidelse. Min egen specifikke forskning hører ind under feltet “inhomogen kosmologi”, som handler om at undersøge, hvordan strukturerne – fra enkelte partikler til de største strukturer i form af klumper af galakser – påvirker universets udvikling og vores astrofysiske observationer.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Efter gymnasiet hørte jeg en foredragsrække ved Folkeuniversitetet Aarhus, som havde titlen “Livets største spørgsmål”. Et af foredragene handlede om kosmologi. Under foredraget lærte jeg, at vi ikke ved, hvad 95% af universets indhold er, at vi ikke ved, hvordan partiklerne kaldet “neutrinoer” får deres masse, og at vi ikke ved, hvordan tyngdekraften fungerer på de mindste skalaer – for at nævne blot nogle enkelte af de store gåder, der stadig venter på at blive løst. Efter foredraget søgte jeg ind på fysikstudiet med det mål at lære alt, hvad jeg kunne om kosmologi, og jeg har ikke kunnet slippe kosmologi siden.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Kosmologi er en gren inden for fysik, og i fysik vil vi typisk gerne fremlægge teorier, som vi bagefter kan gå ned i laboratoriet og afprøve. En stor udfordring i kosmologi er, at vi ikke kan proppe hele universet ind i et laboratorium og begynde at undersøge det. Den eneste måde, vi kan få information om universet på, er ved at observere det. Vi bliver altså nødt til tålmodigt at sidde ved teleskoper og lignende og være taknemlige over lyset, de højenergi-partikler og enkelte tyngdebølger, der kommer vores vej forbi. Så gælder det om at være rigtig kreativ og konstruere forskellige kombinationer af disse forholdsvist beskedne typer af observationer, som kan bruges til at teste vores teorier. Til gengæld er perspektiverne inden for kosmologi så store at det næsten ikke er til at forstå, idet det ultimative mål i kosmologi er at komme med videnskabelige svar på nogle af de allerstørste spørgsmål såsom, hvorvidt universet altid har eksisteret, eller om det på et tidspunkt opstod ud af ingenting og i så fald, hvordan. Desuden er kosmologi en “science driver”: For at kunne svare på disse ultimative spørgsmål skal vi bruge enormt præcise målinger og forudsigelser. Derfor presses vores teknologiske formåen hele tiden ud over nye grænser, når der skal bygges nye teleskoper, og når der skrives nye computerprogrammer til blandt andet at simulere universer og til at håndtere de enorme mængder af astronomisk data, vi har adgang til.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg håber at jeg via mit medlemskab af Det Unge Akademi kan få ny inspiration til min forskning og formidling af denne. I forhold til sidstnævnte håber jeg især på at kunne være med til at åbne flere unges øjne for, hvor fantastisk videnskabens verden er, og at videnskab er for alle, ikke kun en særlig intellektuel elite. Derudover vil jeg gerne arbejde for at gøre den danske befolkning og ikke mindst politikere mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er rent økonomisk, at vi i et vidensland som Danmark har et stærkt universitetssystem med tilknyttede stærke, højt prioriterede forskningsmiljøer. Jeg vil arbejde for en højere prioritering af forskning i Danmark og for at finansieringen af dansk forskning rykkes i en retning, jeg tror, er mere hensigtsmæssig end i dag: En retning, hvor kvinder ikke skal vælge imellem at være forsker og mor, hvor forskningsmidler er mere ligeligt fordelt mellem forskellige forskningsområder, og hvor universiteternes ansættelsesmuligheder passer bedre med bevillingslandskabet.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVORDAN KAN DEN BRUGES I DIT ARBEJDE?

En forudsætning for tværfaglighed er at mennesker med forskellige faglige baggrunde får mulighed for at komme i kontakt med hinanden og vidensudveksle ved for eksempel at diskutere og samarbejde. Derfor er Det Unge Akademi et fremragende eksempel på, hvordan man kan styrke tværfagligheden af dansk forskning.
I min egen forskning er jeg ofte inspireret af metoder, der bruges inden for andre forskningsgrene end kosmologi. For eksempel har jeg brugt modeller fra faststoffysik til at konstruere modeller for universet, og jeg er interesseret i den kvantemekaniske opbygning af astronomiske lysstråler. Desuden er moderne kosmologi baseret på Einsteins generelle relativitetsteori, hvilket medfører, at en detaljeret forståelse af kosmologi kræver en vis portion matematisk viden samt en hel del programmering.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN

Jeg bor med min mand og vores to børn på Midtfyn. Min fritid er som udgangspunkt dedikeret til at lege og få oplevelser med mine børn, men jeg elsker populærvidenskab. Så om aftenen forsøger jeg at holde mig vågen længe nok til at læse lidt i en populærvidenskabelig bog. En sjælden gang imellem finder jeg også tid til at spille lidt på mit efterhånden noget ensomme klaver.