HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er musikforsker, og min forskning berører flere dele af musikvidenskaben. En væsentlig del af min forskning handler om musikteori og -analyse og spørgsmålet om, hvordan forskellige fagtraditioner og videnskulturer inden for disse felter er opstået historisk. En anden central del handler om kvinder i musikhistorien. Jeg har været med til at grave en række danske kvindelige komponister frem fra arkiverne, og det er fantastisk at følge med i, hvordan det levende musikliv efterhånden har fået ørerne op for disse komponister. Aktuelt er jeg en del af et stort forskningsprojekt om dansk fællessangskultur. Her har jeg udvidet min værktøjskasse med musikantropologiske metoder og teorier.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Musik har været et omdrejningspunkt siden min barndom, og det samme har mit store videbegær og min tendens til dybdegående nørderi og tænkning. Da jeg blev studerende på musikvidenskab oplevede jeg et fantastisk studiemiljø, som gav mig plads til at dyrke både musikken og nørderiet. Jeg havde egentlig planer om at blive gymnasielærer i musik og dansk, men efterhånden som studieårene gik, stod det klart for mig, at jeg virkelig gerne ville være forsker. Det er simpelthen bare for spændende!

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

En central udfordring i mit felt er formidling og forankring af ny viden. Fx har vi haft omfattende forskning i kvindelige komponister siden 1980, men kun i begrænset omfang er den afspejlet i koncertpraksis, undervisning og grundbøger. I min musikteoretiske forskning ser jeg, hvordan skellet mellem europæiske og amerikanske fagtraditioner kan hæmme tværfaglig udveksling. Jeg er derfor optaget af, hvordan vi deler og integrerer viden og perspektiver – både inden for og uden for universitetet.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg vil gerne engagere mig mere i forskningspolitik. Der er nok at bekymre sig over i det nuværende forsknings- og uddannelseslandskab, synes jeg. Men med et medlemskab af DUA kan jeg omsætte mine bekymringer og frustrationer til noget mere konstruktivt og bidrage til en vigtig stemme i den forskningspolitiske debat. Rent personligt glæder jeg mig også meget over at træde ind i et socialt og tværfagligt fællesskab, hvor jeg kan udveksle erfaringer om livet som juniorforsker.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Musikvidenskab kommer af en humanistisk tradition men bærer alligevel tværfagligheden i sin kerne: Det er umuligt at forstå det mangfoldige fænomen musik uden at inddrage både fagnær grundforskning og perspektiver fra en række andre felter inden for og uden for humaniora. Måske derfor tænker jeg på tværfaglighed som noget, der kan antage vidt forskellige former afhængigt af forskningsemnet. Tværfaglighed skal helst ikke bare være et tomt buzzword – og netop derfor er et forum som DUA vigtigt.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg bor i Silkeborg med min hustru og vores tre skønne børn, så når jeg ikke er på arbejde, går det meste af min tid med at være familiefar. Jeg forsøger at få tid til at spille noget musik – mest (klassisk) guitar og klaver – og at komme ud i Søhøjlandets skønne natur. Selvom mine øjne tit er læsetrætte efter en arbejdsdag med faglitteratur, læser jeg en hel del skønlitteratur i min fritid.