HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i hvordan bygninger og byrum sniger sig ind i hjernen og påvirker vores tanker og adfærd, uden vi opdager det. Med mobil hjerneaktivitetsudstyr og Virtual Reality forsøger jeg at forstå, hvordan arkitektur kan påvirke vores opmærksomhed og hukommelse. Mit arbejde ligger i krydsfeltet mellem kognitionspsykologi, neurovidenskab og arkitektur. Eller med et glimt i øjet: jeg måler, hvordan rummet tænker for os, før vi selv behøver at gøre det. I øjeblikket har jeg fokus på, hvordan rytmer i arkitekturen påvirker hjernens og kroppens naturlige rytmer ved interaktion. Målet er at skabe bedre byer og bygninger, der ikke bare ser pæne ud, men også gør noget godt for vores mental helbred.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Efter arkitekturrejser i Europa, Afrika og Østasien gik det op for mig, at vi har begrænset viden om, hvordan vores design påvirker mennesker. Vi tegner på intuition — nogle gange rammer vi plet, andre gange helt ved siden af. Hvordan kan vi designe rammerne for menneskers hverdag uden at kende konsekvenserne? Og hvorfor har ingen for alvor undersøgt, hvordan arkitektur former os ud over selve oplevelsen? Potentialet og urørt territorium gjorde mig mere nysgerrig og ledte mig ind i forskningen.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Den centrale udfordring er at skabe fælles sprog mellem kognition, psykologi, neurovidenskab og arkitektur. Netop i dette krydsfelt opstår nye metoder, der kan fange menneskets ubevidste reaktioner på rum — både i virtuelle og virkelige miljøer. Potentialet er stort: Hvis vi kan dokumentere, hvordan arkitektur påvirker kognition, velvære og adfærd, kan vi designe bygninger og byer, der understøtter hele menneskets oplevelse og mentale trivsel — ikke kun øjets.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg vil bruge mit medlemskab til at styrke tværfaglig grundforskning — politisk, metodisk og praktisk. Som forsker, der arbejder i krydsfeltet mellem flere discipliner, ved jeg, hvor meget potentiale der ligger i at udvide faggrænserne. I DUA vil jeg arbejde for at fremme muligheden for nye former for samarbejde på tværs af discipliner og sikre, at den langsigtede, nysgerrige forskning, der tør tænke nyt, får den anerkendelse og støtte, den fortjener.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Tværfagligheden kan styrkes ved ikke kun at mødes om fælles emner, men også om fælles metoder og udfordringer. Tværfaglighed fungerer bedst, når der er en reel udveksling, hvor vi tør give køb på vante faglige ståsteder og finde nye fælles sprog. I mit eget arbejde bruger jeg netop denne tilgang til at bygge bro mellem natur- og socialvidenskab, som findes i arkitektur. Her bliver tværfagligheden ikke bare en berigelse, men en nødvendighed, når vi skal udvikle nye metoder.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Bag forskeren er jeg et menneske, der finder inspiration både i kunsten og i naturen. Jeg holder af at besøge kunstudstillinger rundt om i Danmark, hvor jeg lader mig fascinere af nye perspektiver og æstetiske oplevelser. Samtidig trives jeg i friluftslivet og bruger min fritid på vandreture og korte teltophold, hvor jeg kan koble af og finde ro i naturen. Derudover holder jeg af at male abstrakte malerier. Vekselvirkningen mellem det sanselige og det enkle driver mig personligt og fagligt.