Fra forskerdrøm til forskerliv: Ny antologi sætter fokus på vejene ind i akademia

02.11.2026

Fra forskerdrøm til forskerliv? Ny antologi sætter fokus på vejene ind i akademia

Hvordan bliver man forsker? Og hvordan finder man vej i et akademisk landskab, som både er fyldt med muligheder og præget af usikkerhed og konkurrence?

Det Unge Akademi lancerer nu antologien Veje ind i akademia, der samler personlige fortællinger fra nuværende og tidligere medlemmer om deres ofte snørklede veje til en forskerkarriere. Udgivelsen markeres med en boglancering og debat om forskerkarrierer, diversitet og strukturelle vilkår i akademia den 27. november 2026. Læs mere om boglanceringen og tilmeld dig her.

Bogen henvender sig særligt til ph.d.-studerende og andre unge forskere, der overvejer en fremtid i forskningsverdenen. Gennem personlige essays deler forfatterne erfaringer, udfordringer, glæder og konkrete råd fra deres egne karriereforløb.

“Der findes ikke én vej ind i forskningen. Med Veje ind i akademia ønsker vi at vise mangfoldigheden i de karriereveje, der kan føre til et liv som forsker, og samtidig dele den forskningsglæde og passion, der driver os,” siger Det Unge Akademi.

Udgivelsen skal bidrage til at styrke og inspirere næste generation af forskere ved at give et ærligt indblik i livet før, under og efter ph.d.-forløbet.

Antologien kan læses downloades gratis her:

 

Det Unge Akademi er finansieret af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet samt Carlsbergfondet.