Al forskning har ikke samme behov — hvorfor tilbyder alle fondene det samme?

15.09.2026

Foto: Rasmus Degnbol

Forperson for Det Unge Akademi, Christoffer Basse Eriksen, deltog på årsmødet for Danmarks Frie Forskningsfond. Her var han inviteret til at indgå i en paneldebat under titlen “Tre perspektiver på et fælles forskningslandskab”.

Anledningen til debatten var en rapport udarbejdet af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, som bl.a. tegner et billedet af et uniformt finansieringslandskab blandt de danske fonde Hertil påpegede Christoffer Basse Eriksen, at forskere er forskellige og at de derfor bør have adgang til forskellige former for forskningsressourcer.

– Det er en meget personlig ting at forske, så de forskelle kan bunde i temperament. Men mange af forskelle har også bund i deres forskellige forskningsfelter, som kan have vidt forskellige behov, metoder og praksisser.

Oplevelsen er, at man som forsker i høj grad bliver mødt af det samme udbud af virkemidler blandt fondene.

– Der er en uniformitet i, hvad man kan få. Groft sagt kan man få penge til et fireårigt projekt, hvor man kan ansætte en postdoc. Der kan komme meget godt ud af, forstå mig ret, men der er masser forskning, som kan nyde godt af andre ressourcer.

Du kan læse den fulde beretning fra mødet hos Science Report: https://sciencereport.dk/samfund/dff-samlede-et-ensrettet-forskningslandskab-til-en-snak-om-mangfoldighed/