HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Mit forskningsfelt er religionshistorie i det østlige Middelhavsområde i det første årtusinde f.v.t. og i begyndelsen af det første årtusinde e.v.t. Jeg har læst teologi, religionsvidenskab og semitisk filologi, og mit udgangspunkt i religionshistorie er Det Gamle Testamente og andre jødiske tekster, som tilhører den nærorientalske oldtidskultur. Mit arbejde er baseret på den moderne sekulære bibelforskning, og jeg læser mine kilder samt komparative materialer fra den antikke verden med fokus på spørgsmål om litterær og kulturhistorie.
Jeg har arbejdet med flere områder, især med Dødehavsrullerne, der er et af de vigtigste tekstfund i det 20. århundrede, med mere filosofiske spørgsmål om visdom og etik i den antikke verden, og med kulturel interaktion i Middelhavsområdet. Lige nu er jeg leder af et forskningsprojekt, som fokuserer på rejser og mobilitet og finansieres af European Research Council (ERC). Projektets formål er at belyse kompleksiteten af mobilitet i oldtiden ved at undersøge spørgsmål om køn og andre former for social stratifikation.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Et ønske om at lære nye ting! Det har jeg elsket siden jeg var barn, selvom valget af, hvad jeg ville studere, ikke var indlysende. Efter et naturvidenskabeligt spor i gymnasiet var min plan, at jeg begyndte med det, jeg virkelig brændte for, og at jeg senere kunne skifte og læse noget mere ”fornuftigt”. Alligevel holdt jeg fast ved studiet af religion, for jeg fandt hele tiden nye spørgsmål at fordybe mig i. Mine inspirerende lærere i Helsinki, Manchester, Yale og Jerusalem gjorde mig også overbevist om, at man er fri til at stille forskellige spørgsmål inden for mit felt. Jeg er glad for muligheden for at forske, for det gør mig lykkelig at vandre i biblioteker, læse, skrive og tænke sammen med andre, herunder både kolleger og studerende.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Når man arbejder med antikken, har man mange slags udfordringer med kilderne. De bevarede tekster er jo sparsomme, og man kan bare ønske, at der var flere af dem. Herudover er originalmanuskripterne fragmentariske, så det er nødvendigt at arbejde grundlæggende filologisk med dem, før man kan analysere teksternes indehold. Til sidst er disse skrifter ikke historiske i den moderne betydning af ordet, og man skal tænke grundigt og kritisk over, hvordan man bruger dem til at rekonstruere liv og tanke i oldtiden.
Jeg arbejder med både bibelske og ekstrabibelske tekster. Hvad angår de førstnævnte, er det en yderligere udfordring, at disse tekster ikke kun er historiske dokumenter, men de betragtes stadigvæk som hellige tekster i mange religiøse samfund. Derfor kender mange dem til en vis grad, men det er jo et helt andet projekt at læse dem på en historisk-kritisk måde!

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg ønsker at uddybe min forståelse af det danske akademiske system, og jeg ser frem til at bidrage til det danske akademiske landskab i løbet af min karriere. Jeg flyttede til Danmark i januar 2020, så jeg vil gerne opbygge et dansk netværk og etablere nye kontakter med forskere, der er i den samme situation som jeg selv, men arbejder med andre fagområder.
Jeg ønsker at være en del af et forum, som kan styrke videnskaben og dens synlighed og påskønnelse i samfundet. Jeg håber, at vi især kan støtte yngre forskere, fordi det ikke er nemt at opbygge en akademisk karriere i dag på grund af begrænsede ressourcer og skiftende forventninger til, hvad man skal levere som ung forsker osv. Jeg er begejstret for forskningspolitiske drøftelser, og jeg glæder mig til at deltage i tværfaglige samarbejdsprojekter.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Ved at skabe muligheder for tværfaglig dialog og idéudveksling! Det er lærerigt og inspirerende blot at følge diskussioner uden for ens eget fagområde. Man ved jo aldrig, hvornår man har brug for alle oplysninger, der ”brygger” bag i vores tanker! Det er også vigtigt at få feedback på ens forskning fra kolleger i andre discipliner, ikke mindst når man skriver ansøgninger.
Mit eget felt er nødvendigvis tværfagligt, for den kritiske fortolkning af bibelske tekster kræver, at man læser dem i en bredere sammenhæng og benytter historie og arkæologi. Herudover trækker bibelforskning på en række metoder og teorier udviklet i andre discipliner; disse tilgange spænder fra postmoderne litteraturteori til kognitiv videnskab og videre.
Jeg har selv teologisk, religionsvidenskabelig, filologisk og historisk træning, men bruger også tilgange udviklet i kønsstudier, samfundsvidenskab og litteraturvidenskab. For eksempel er min nyeste bog ”Lived Wisdom in Jewish Antiquity: Studies in Exercise and Exemplarity” inspireret af drøftelsen om ”levet religion” i antropologi og religionsvidenskab. Den skaber også dialog mellem bibelforskning, klassisk filologi og gammel filosofi.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg kommer fra Finland, men bor i Aarhus med min australske mand Stephen. Livet er travlt, så når det er muligt, kan jeg godt lide blot at være til, drikke grøn te og læse om tilfældige ting. Jeg elsker også at være ude. Jeg løber og vinterbader her i Danmark, men det allerbedste er en solrig langrendstur! Herudover hører jeg en masse smuk musik, da Stephen er pianist.