HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Min forskning er fokuseret på udvikling af mikro- og nanosensorer til påvisning af biomarkører i forbindelse med tidlig diagnostik og overvågning af sygdomsprogression. Samarbejde med klinikere er en integreret del af mit arbejde. Noget af det, jeg særligt har beskæftiget mig med, er bakteriers kommunikation. Bakterier kan nemlig signalere til hinanden og koordinere aktiviteter afhængigt af blandt andet, hvor mange de er, hvad de har til rådighed, og hvor truede de er. Hvis vi kan finde ud af at afkode bakteriers kommunikation i de forskellige kontekster, de er i, kan vi udnytte det til at forstå infektionsudvikling og udvikle diagnostiske redskaber, der kan bidrage til en bedre behandling af infektionssygdomme.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg kan desværre ikke påstå, at det hele tiden har handlet om en vision om at redde verden og gøre en forskel. Den helt personlige og ærlige grund er nok, at jeg, så længe jeg husker tilbage, altid har stillet mange spørgsmål og gået på opdagelse i mine omgivelser. Det er nok det her detektivarbejde, jeg synes er spændende. At man hele tiden leder efter et svar, man støder på ledetråde, prøver at få det hele til at hænge sammen, opdager, at man er røget ud på et sidespor, for derefter at fokusere igen. Det er en proces der er enormt givende, og det kan blive helt euforisk, når man løser en lille gåde på vejen kun for at finde ud af, at man står med ti andre spørgsmål. Det der med at man kan forske inden for noget, der kan vende op og ned på vores forståelse af verden, det er helt vildt fascinerende.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

De faglige udfordringer er uudtømmelige. Hvordan løser vi antibiotikaresistensproblematikken? Forårsager bakterier kræft? Hvordan måler vi bedst signaler fra mikroorganismer? Men de største forskningsmæssige udfordringer er nok i rammerne omkring det faglige. Hvad skal prioriteres? Hvordan skaber vi et forskningsmiljø, der tilgodeser banebrydende forskning og ikke blot forskning til opfyldelse af traditionelle bibliometriske mål? Og hvordan laver vi om på forskeres konstante søgen efter midler, der i sig selv er blevet en hæmsko for videnskabelige fremskridt.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg har følgende punkter, jeg særligt gerne vil fokusere på:
Unge forskeres vilkår i den akademiske verden. Både med hensyn til praktiske forhold omkring midlertidige ansættelser, samt de uskrevne krav om udlandsophold, H-index mm. Dertil kommer også skævvridningen i fordeling af forskningsmidler: “Til dem der har, skal mere gives”.
Magtbalance blandt forskere. Magtbalance mellem midlertidigt ansatte unge forskere og permanent ansatte ældre forskere er skævvredet og kan forårsage problematiske situationer, som vi har set i andre brancher. I den akademiske verden er denne magtbalance desværre stadigvæk tabubelagt. Mange dygtige unge forskere falder fra, fordi miljøet kan være barskt. Jeg vil gerne være med til at sætte denne – til tider – dysfunktionalitet på dagsordenen.
Videnskabsformidling. Jeg mener, at formidling af vores forskning til den brede befolkning er nødvendigt, så videnskaben ikke er forbeholdt en lille elite. Derudover kan videnskabsformidling på tværs af discipliner føre til nyskabende og banebrydende ideer, og derfor er det lige så vigtigt, at vi er i stand til at formidle vores forskning til hinanden som forskere.
Til sidst håber jeg på, at jeg kan bidrage til fællesskabet af Det Unge Akademi.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Tværfaglighed er alfa og omega i mit arbejde. Jeg opererer i krydsfeltet mellem molekylærbiologi, mikro- og nanoteknologi og medicin for at udvide vores viden om grundlæggende dynamikker i sygdomsudvikling. Jeg startede selv i biologifeltet som ingeniør i nanoteknologi og fysik, så jeg har mærket, hvad det vil sige at høre andre tale sort. Hvis man gerne vil styrke tværfaglighed, er man nødt til at arbejde på et fælles sprog, der muliggør kommunikation på tværs af fagligheder. Og så skal man helt lavpraktisk have muligheden for at gå op og ned ad hinanden, lytte til udfordringerne, der opstår i de forskellige faglige felter på en helt tilfældig dag. Det vil helt sikkert bidrage til spontane, reelle grænseflader for samarbejde.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg ved egentlig ikke, hvor meget man kan adskille mennesket fra forskeren. Jeg tror på, at man tager sin personlighed med på arbejde. Så ligesom jeg hjemme går op i at min familie har det godt og trives, går jeg rigtig meget op i at min omgangskreds på arbejde trives, særligt dem jeg direkte har ansvar for som studerende og ansatte. En del af trivslen er, at de personlige ambitioner og gruppens ambitioner går op i en højere enhed.
Når jeg ikke forsker eller er sammen med familie og skal have alenetid, så stresser jeg af ved at skrive skønlitteratur. Jeg har skrevet flere bøger, som er udgivet hos Politiken, Rosinante og Forlaget Carlsen. Min debutroman skrev jeg som teenager, og den var en del af dansk pensum i mit gymnasium. Så jeg risikerede selv at trække den til mundtlig studentereksamen. Det gjorde jeg heldigvis ikke…
Og så elsker jeg kaffe. Sådan virkelig elsker. Både at drikke kaffe alene, over et godt endnu ubehandlet datasæt eller over en god dyb snak med andre. Glæder mig til en masse gode snakke i DUA.