HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i krydsfeltet mellem national identitet og indvandreres integration. Min forskning kredser om, hvad det vil sige at være en del af et nationalt og politisk fællesskab. For at svare på det spørgsmål undersøger jeg, hvordan grænsen mellem ”os” og ”dem” etableres i forskellige processer. Her fokuserer jeg især på de identitetsmæssige og politiske aspekter, som jeg analyserer fra både minoritetens og majoritetens perspektiv. Jeg har blandt andet undersøgt betydningen af et lands statsborgerskabslovgivning, majoritetsbefolkningens holdninger og politikernes retorik for indvandrere og efterkommeres følelse af tilhør, tiltro til demokratiet og politiske deltagelse. Mit nyeste forskningsprojekt undersøger, hvordan politisk moralisering af indvandring og integration påvirker befolkningens syn på emnet. Politikerne moraliserer fx, når de taler om ”rigtige” og ”forkerte” indvandrere, eller når de siger, at indvandrere behandles ”uretfærdigt” og ”umenneskeligt”. Min hypotese er, at politikere fra begge sider af det politiske spektrum i stigende grad bruger moraliserende retorik på området, og at det forstærker en oplevelse af splittelse omkring indvandrings- og integrationsspørgsmål i befolkningen.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg er grundlæggende motiveret af at lære og blive klogere. Det er helt vildt fedt at have et job, som dybest set handler om at stille og forsøge at svare på de store spørgsmål, der er på spil i samfundet. Jeg sætter pris på den intellektuelle udfordring, der er indbygget i det akademiske arbejde, og som hele tiden skubber mig fremad. Og så er det inspirerende at have kloge hoveder til kolleger og følge med i (og blive udfordret af), hvad der rykker sig på deres områder.
I forlængelse af min faglige motivation motiverer det mig også at kunne bidrage med indsigt i de muligheder og udfordringer, vi står over for i forhold til integrationen af indvandrere og efterkommere. Jeg oplever, at der er stort behov for mere viden på området, og det vil jeg gerne bidrage med.
Hvis jeg må nævne en sidste ting, der går ud over – men alligevel er relateret til – min rolle som forsker, så er undervisning også en stor motivationsfaktor for mig. Jeg elsker undervisningsrummet og relationen til de studerende. At være med i andres læringsproces og følge dem på vejen er helt særligt. Det øjeblik, hvor noget, der før var svært eller uoverskueligt, begynder at falde på plads for de studerende, er fantastisk.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

National identitet og integration er komplicerede fænomener, fordi det er uafklaret, hvem der hører til i de grundlæggende kategorier – hvornår er man fx dansk? Er efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, nogle der skal integreres i samfundet – eller er de allerede det? Hvad med efterkommernes børn? De spørgsmål er genstand ikke bare for stor samfundsmæssig debat – de er også åbne spørgsmål i forskningen. Udfordringen er på én og samme tid at træffe nogle valg om, hvordan man afgrænser de forskellige kategorier (så man faktisk kan gennemføre analyser) og samtidig blive ved med at udfordre kategorierne. Derfor mener jeg også, det er vigtigt at undersøge, hvordan forskellige aktører og institutioner – almindelige mennesker, politikere og lovgivningen – definerer ”os” og ”dem” og spørge, hvilke konsekvenser, de forskellige definitioner har.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg glæder mig meget til at være en del af Det Unge Akademi og indgå i et tværfagligt fællesskab af unge forskere. Det tror jeg bliver personligt meget givende. Derudover vil jeg gerne bidrage til DUA’s arbejde med at styrke forskningsformidlingen. Jeg mener, man som forsker er forpligtet til at bidrage med sin viden til oplysning og debat på sine kerneområder. Det er samtidig en svær opgave – ikke mindst på politiserede områder som indvandring og integration. Jeg håber at kunne bidrage til at starte en samtale om, hvordan medier, politikere, borgere og forskere kan engagere sig i (endnu) bedre dialog, så forskningen bringes i spil og gøres tilgængelig for mange.
Endelig er der nogle store forskningspolitiske spørgsmål, som jeg ser frem til at diskutere i DUA. Det gælder unge forskeres vilkår og det gælder ligestilling og diversitet. Som ung forsker har jeg fx set mange af mine kvindelige kolleger ”falde fra” på vejen op gennem det akademiske ansættelseshierarki, mens mange af mine mandlige kolleger er fulgtes videre med mig. Jeg håber gennem DUA at kunne bidrage til en mere konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til spørgsmålet om, hvordan vi skaber de bedste rammer for at forskellige typer forskere kan se sig selv i forskningsverden.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Integration er nærmest per definition et tværfagligt spørgsmål, fordi det berører så mange forskellige forhold: politiske, sociale, psykologiske, sundhedsmæssige, økonomiske, osv. Selvom jeg er statskundskaber, bruger jeg i mit arbejde både sociologiske, politologiske og psykologiske teorier. Forskere er naturligvis fagnørder, men mange af de problemstillinger, vi arbejder med, går på tværs. Mødesteder som DUA, hvor vi kan diskutere og udfordre hinandens perspektiver, er vigtige for på den ene side at styrke orienteringen mod hinanden og på den anden side blive bevidste om de fagspecifikke antagelser, vi gør os om verden.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er gift med Roman, som jeg bor med i midten af Aarhus. Jeg dyrker yoga, løbe- og gåture, og om sommeren hopper jeg også gerne i havet. Og så elsker jeg min cykel, også op ad bakkerne i Aarhus. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, men jeg får let udlængsel, og når der ikke lige er corona, er jeg ofte i gang med at tænke på, hvor jeg kan komme hen på næste forskningsophold.