HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Selvom musik findes i alle menneskelige kulturer med rødder, der kan spores så langt tilbage, som arkæologien og historieforskningen tillader os at skue, forbliver det et evolutionært mysterium, hvorfor vi som den eneste art bruger så mange ressourcer og så megen kostbar tid på en aktivitet uden nogen åbenlys betydning for vores overlevelse. Modsat den gængse musikforskning, som har skaffet afgørende viden om musik som et historisk situeret, kulturelt fænomen, søger jeg svaret på musikkens gåde i den menneskelige biologis – og særligt hjernens – fjerneste kringelkroge. Min forskning gør brug af psykologiske adfærdseksperimenter, computermodellering, musikteoretisk analyse, datarige korpusstudier, hormonnæsesprays og hjerneskanninger til at kortlægge musikalitetens biologiske understrømme. Jeg har bl.a. vist, hvordan vi gennem spontan statistisk læring tilegner os sandsynlighedsfordelinger, der som forventninger påvirker vores emotionelle oplevelse af musikstilarter samt vores evne til at opfatte melodiske fraser. Jeg har desuden afdækket, hvordan den aldrende krops faldende indre rytmer af og til fører til langsommere tempovalg hos ældre musikere og komponister, hvordan soloer kan bruges til at kommunikere sorg og ensomhed, og hvordan hormonet oxytocin muligvis ligger til grund for musikalsk sammenhængskraft.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Under min uddannelse som klassisk pianist og musikteoretiker ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus var jeg altid plaget af en dyb nysgerrighed efter at forstå musikkens underliggende mekanismer. Hvordan skriver man musik, der fanger lytteren? Hvordan optimerer man musikundervisningen? Og hvordan øver man sig på sit instrument på en mere effektiv måde? Selvom mesterlæretraditionen tilbyder mange nyttige svar på disse spørgsmål, kan en mere evidensbaseret tilgang både udfordre status quo og skaffe nyt, empirisk belæg for gamle sandheder.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Det er stadig en stor udfordring at forstå helt grundlæggende spørgsmål om, hvorfor vi overhovedet har musik, og hvilken rolle den spiller i den menneskelige udviklingshistorie. Her har coronakrisen på smuk vis eksemplificeret, hvordan musik kan styrke samfundsfællesskabet – også på afstand. Det ser vi i form af balkonsang i Italien, fællessang på TV herhjemme samt coronamusikken på de sociale medier. Sammen med gode kollegaer fra udlandet startede jeg derfor et globalt forskningsnetværk (MUSICOVID) bestående af ca. 400 forskere fra mere end 200 universiteter på alle seks beboede kontinenter. Forhåbentlig vil disse initiativer føre til ny, afgørende viden om, hvordan musik kan mindske den sociale afstand, selv når den fysiske afstand øges.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Gennem DUA håber jeg at kunne bidrage konstruktivt til de igangværende debatter samt tage initiativ til helt nyt strategiarbejde ift. videnskabens rolle og anseelse i samfundet, forskningspolitikken og udvekslingen mellem fagområderne. Som netop hjemvendt efter flere postdoc-år i USA og Australien glæder jeg mig også til at genetablere forbindelsen til det danske forskningsmiljø og skabe et langsigtet, professionelt netværk herhjemme.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Hvis man spørger direkte, så er de fleste store fans af tværfaglighed. Men dykker man først ned under skåltalerne og de svulstige vendinger i forskningsansøgningerne, så er tværfagligheden ikke altid særlig godt organisatorisk forankret på de danske universiteter. For eksempel er fastansættelse ofte bundet op på en enkelt faglighed dikteret af undervisningsopgaver på specifikke monofaglige uddannelsesforløb. Vi har herhjemme stor succes med tværdisciplinære forskningscentre, der fører til banebrydende forskning og tiltrækker internationale talenter. Men ofte er der kun begrænsede muligheder for, at juniorforskerne kan tilegne sig undervisningserfaring og etablere faglige netværk til gavn for studenterpopulationen. Og når den tidsbegrænsede centerbevilling udløber, så taber vi talentmassen mellem de institutionelle sprækker, hvis ikke vi kan tilbyde tværfaglige fastansættelser delt mellem institutter og fakulteter. Som uddannet fra en kunstnerisk uddannelsesinstitution med publikationer i både humanistiske, sundheds- og naturvidenskabelige sammenhænge håber jeg at kunne tilbyde et friskt perspektiv på disse spørgsmål.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Selvom jeg er opvokset i Jyllinge på Sjælland, har jeg tilbragt det meste af mit voksne liv i det jyske – senest i hjertet af Aarhus, hvor jeg nu bor sammen med min amerikanske partner. Vi mødtes under min postdoc i Columbus og er begge klassiske musikere og store craft beer-fans. Desuden har jeg i løbet af mine mange år udenlands opbygget en stærk passion for centraljavanesisk gamelan-musik, som jeg håber en dag at bringe til Danmark.