HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg undersøger, hvordan vi kommunikerer om det opfundne – det, der hverken er løgn eller sandt. At kommunikere om det opfundne forbinder vi gerne med fiktion som romaner, spillefilm og computerspil, men vi opfinder faktisk også, når vi kommunikerer med hinanden i alle mulige andre sammenhænge. I jokes, som når vi siger: ”Der var engang en dansker, en svensker og en nordmand”, i politiske taler, når et folketingsmedlem foreslår: ”Søren og Mette har samme arbejde, men får ikke lige meget i løn”, eller når vi opfordrer hinanden til at drømme med på nye idéer som: ”Forestil dig, vores forskningsgennembrud kan føre til et solcelledrevent fly”. Jeg forsøger at vise, hvordan denne evne til at forestille sig det, som ikke er tilfældet, rent faktisk kan ændre vores opfattelse af, hvad der er tilfældet. I min forskning foretager jeg historiske undersøgelser af, hvordan vores evne til at kommunikere om det opfundne blev konsolideret i romangenren. Her er den danske romankultur et helt særligt interessant tilfælde. Den gængse opfattelse er nemlig, at den danske roman først opstod i 1800-tallet med forfattere som H. C. Andersen og B. S. Ingemann. Men jeg viser i min forskning, at der allerede i 1700-tallets Danmark vrimlede det med alt fra eventyrlige robinsonader over finurlige formeksperimenter til seriøse opgør med overtro og didaktisk romanlitteratur. Min forskning afdækker altså den historiske udvikling af vores evne til at kommunikere om det opfundne og særligt, hvordan den i Danmark udvikledes til en romangenre skrevet i både underholdningens og oplysningens tjeneste.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg er grundlæggende drevet af at stille spørgsmål. Hver gang, jeg hører et udsagn, kan jeg ikke lade være med at spørge: er det virkelig sådan? Og hvilke antagelser ligger til grund for, at du kan sige, som du gør? Forskerverdenen giver mig mulighed for at sige de spørgsmål højt – og for at undersøge svarene. Jeg tror forskning drives frem af, at vi er nysgerrige og kritiske, også over for vores egne (midlertidige) svar. I min forskning er jeg særligt interesseret i at undersøge genealogi: hvordan vores menneskelige kommunikation har udviklet sig, og hvornår den fik bestemte æstetiske udtryksformer. Forskningsverdenen giver mig mulighed for at blive ved med at stille spørgsmål og søge svar på sådanne fænomener.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Da Donald Trump blev indsat som præsident, skete der noget i politik, som mange ikke havde forestillet sig kunne ske. Samtidig forandredes vores måde at kommunikere på. Pludselig blev fake news og postfaktualitet hverdagsord. Det gjorde de, fordi Trump var med til at destabilisere, at vi grundlæggende har en interesse i at tale sandt og opfatte hinanden som troværdige. Den destabilisering, det førte med sig, da vi begyndte at tale om fake news og postfaktualitet, viser hvor ustabile vores måde at kommunikere på kan være. Perspektivet i mit felt – som jeg ser det – ligger i at forske i netop sådanne destabilitetssituationer. Forskning i kommunikation kan hjælpe os til at forstå og komme igennem historiske momenter, hvor bestemte diskurser styrer politik og samfundsdebatten på nye, uforudsete måder.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg glæder mig til at kunne udveksle med nogle af de bedste danske forskere gennem mit medlemskab i Det Unge Akademi. Tværfaglighed er allerede en vigtig del af min forskning, idet mit undersøgelsesområde breder sig over videnskabshistorie på et historisk tidspunkt, hvor faggrænser og universitetsfag endnu var i sin vorden. At lære mere om andre fagtraditioner og gå i dialog med forskere fra andre universitetsfag vil berige min forskning. Samtidig ønsker jeg at bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til universitetspolitiske formål og være med til at fremme unge forskeres mulighed for at få en god ansættelsesperiode på universitetet i et miljø, hvor kvinder og mænd har lige muligheder og ikke bliver bremset i deres karriere på grund af ulige vilkår, hvad angår forhold som barsel og pension. De seneste år har jeg oplevet en række forringelser, hvad angår antallet af undervisningstimer og studerende, som går ud over både studerende og medarbejdere. Disse områder ligger mig meget på sinde at være med til at ændre, og Det Unge Akademi giver mig mulighed for at indgå i et universitetspolitisk forum, hvorfra vi kan tale med en kollektiv stemme om emner, der har betydning for forskningsverdenen og samfundet i det hele taget.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

En måde at styrke tværfaglighed på, er at være opmærksom på, hvordan ens eget felt hænger sammen med tilstødende felter og fagligheder. Jeg har flere gange oplevet, hvordan det at flytte sig bare delvist ind i et andet felt giver et helt nyt og øjenåbnende perspektiv. I mit arbejde med videnskabshistorie har det været afgørende at forstå forskellige fagligheder og deres samspil, og styrket tværfaglighed vil give mit projekt endnu mere faglig tyngde. Samtidig er en af grundidéerne bag det projekt, jeg arbejder med, at undersøge samspillet mellem forskellige fagligheder og dermed også at befordre mere samarbejde mellem forskellige felter.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

En af de helt store værdier ved at være forsker, er det, der ikke i sig har noget at gøre med forskningen, men som kommer med den: nemlig at møde mennesker fra alle dele af verdenen med vidt forskellige baggrunde. Herigennem har jeg fået nogle af mine bedste venner – som jeg kan tale med om meget andet end forskning. Ud over at tilbringe så meget tid jeg kan med min familie og mine venner, prøver jeg at sige ja til så mange underlige fritidsaktiviteter som muligt: retro-dans, chokolade-smagning, hønsepasning, eller yoga i det fri.