Sofie Laurine Albris
MEDLEM AF DET UNGE AKADEMI
Sofie Laurine Albris
Titel
Projektseniorforsker
Tilknytning
Oldtid, Middelalder og Renæssance, Nationalmuseet
Indvalgsår
2024
Grad
ph.d.
Fagområde
Arkæologi og navneforskning
HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?
Overordnet stræber jeg i min forskning efter at komme ind i hovedet på folk, der levede i jernalderens Skandinavien. Det gør jeg gennem en kombination af arkæologi og navneforskning, som giver mig mulighed for at belyse fortidens mennesker fra forskellige vinkler. Arkæologien fortæller om de materielle aspekter af det levede liv, mens navnestoffet afspejler sprog og begreber, fortidens mennesker har anvendt om deres virkelighed. På en større skala, studerer jeg landskabets udvikling i langt tidsperspektiv: bebyggelser, monumenter, arealanvendelse, administrative strukturer. Jeg har her en forkærlighed for studiet af fortidens religiøse liv og af den gensidige påvirkning mellem det fysiske og det mentale landskab. På en mindre skala arbejder jeg med, hvordan personlige og sociale identiteter blev udtrykt, ved at studere personnavne i forhold til arkæologiske kilder såsom ikonografi og sammensætninger af gravudstyr. Her bruger jeg også runologi, da det er i runeindskrifter, vi finder de fleste personnavne. Jeg er lige begyndt på et nyt projektet, der handler om militarisering og samfund på Bornholm i perioden ca. år 1 – 1050 e.v.t. Der skal jeg sammen med en gruppe forskere sætte fokus på øens jernalderborge og deres samfundsmæssige kontekst.
HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?
Jeg har fra barnsben været videbegærlig og læst meget, særlig om fortiden. Derfor valgte jeg at læse forhistorisk arkæologi, selvom det i gymnasiet især var den græsk-romerske verden, der optog mig. Jeg var fascineret af jernalderen, særlig perioden ca. 100-800 e.v.t., og hvordan udviklingen i Europa har påvirket, hvordan vores verden ser ud i dag. Tanken om at jeg kunne blive forsker havde ikke strejfet mig før et studieophold ved University of Sheffield, hvor en dygtig professor opfordrede mig til at gå den vej. Det gav mig modet til at tænke i de baner. Siden boede jeg i et meget motiverende miljø på mit kollegie, hvor der var en stærk kultur for tværfaglige diskussioner, og hvor vi var mange forskerspirer, der støttede og sparrede med hinanden.
HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?
De grundlæggende udfordringer med både arkæologi og navnestof er, at materialet altid er fragmenteret, og at en stor del af vores forståelse derfor beror på tolkninger. Med tiden får vi imidlertid, særligt i arkæologien, større og større mængder data, hvilket i sig selv er udfordrende. Min forskning foregår bedst i et konstruktivt samarbejde mellem lokalmuseer, Nationalmuseet og forskellige institutter på universiteterne samt forskellige eksterne partnere, der bl.a. leverer naturvidenskabelige analyser. Vi har i dansk arkæologi den fornøjelse at arbejde sammen med mange mennesker der indsamler fundmateriale i deres fritid, ofte med metaldetektor. Det giver en tilvækst i materiale som indebærer fantastiske forskningsmuligheder, men også store udfordringer med bearbejdning, tilgængelighed og samarbejde på tværs af institutioner. For mig er der perspektiver i at sammenligne det ældre stednavnemateriale med det stadigt voksende antal af detektorlokaliteter.
HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?
Medlemskabet af Det Unge Akademi betyder, at jeg får en platform, hvor jeg kan sparre med andre, der er på samme sted i deres forskerliv, både om faglige emner og om forskerlivet generelt. Jeg er glad for gennem mit medlemskab at kunne afspejle at forskning også spiller en vigtig rolle i museumsverdenen. Først og fremmest glæder jeg mig til at udvide min horisont i forhold til forskningspolitiske spørgsmål, at få inspiration fra andre fagligheder og bredere perspektiver på forskningsformidling.
HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?
Min erfaring er, at tværfaglighed styrkes af jævnlige og gerne uformelle samtaler mellem fagfolk fra forskellige discipliner. En vigtig forudsætning for gode tværfaglige dialoger er, at man bruger et generelt forståeligt sprog både i forhold til terminologi, som ofte er meget specialiseret, men også til at beskrive og forklare problemstillinger og forskningsformål. En stor del af mit virke har bestået i at oversætte mellem arkæologer og navneforskere, og jeg ser klart, hvor i samtalen disse discipliner taber hinanden. Selv kan jeg godt føle mig lidt tabt i en stærkt natur- eller samfundsvidenskabelig dialog. Arkæologi er en meget tværfaglig disciplin, som trækker på en bred palet af metoder til at belyse fortiden, så tværfaglighed er en naturlig del af mit arbejde. Det forstærkes af min ansættelse på et museum, hvor mange fagligheder mødes indenfor en enkelt institution.
LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN
Jeg er vokset op i København og er efter nogle år med forskning i Bergen nu bosat med min norske mand og vores to børn i Lejre midt på Sjælland. Vi bruger meget tid med familien i naturen både i Danmark og Norge. Når jeg skal slappe af vil jeg gerne læse skønlitteratur eller høre podcasts om antikken.