HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Min forskning ligger i krydsfeltet mellem international politik, krigs- og fredsstudier samt kønsstudier. Jeg undersøger marginaliserede og ofte oversete aspekter af moderne krigsførelse med fokus på samspillet mellem stigmatisering, køn og vold under væbnede konflikter og i overgangen fra krig til fred. De seneste år har jeg forsket i krigen i Ukraine, hvor jeg analyserer, hvordan krig, militær mobilisering og kønnede forventninger omformer ukrainske mænds rettigheder og sociale status. I min forskning er den røde tråd en ambition om at teoretisere fra periferien ved at tage almindelige menneskers erfaringer alvorligt som indgang til at forstå bredere magtstrukturer i krig og fred.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Siden jeg var helt ung, har jeg været optaget af den menneskelige oplevelse af krig, formidlet gennem både litteratur, film og kunst. Det var derfor naturligt, at spørgsmål om civile menneskers oplevelser af krig og (u)retfærdighed blev omdrejningspunktet i mine studier. Som forsker motiveres jeg af at kunne belyse de stemmer og emner, der ofte overses i fortællinger om krig, og af at skabe ny viden, der kan bidrage til social genopbygning og forsoning i krigsramte samfund.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Ruslands fuldskala invasion af Ukraine har igangsat i en omfattende militarisering i Europa, hvilket også afspejles i forskningen, hvor geopolitik, militær strategi og forsvarsteknologi fylder stadig mere. Men hvad sker der med de sociale dynamikker i samfund præget af militarisering? Hvordan forandres kønsnormer, når staten opruster, og hvilke konsekvenser har det for borgernes liv og rettigheder? Det er centrale spørgsmål, som fortsat er vigtige at undersøge indenfor IP og konfliktstudier.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg ser DUA som et unikt forum for faglig udveksling og netværksdannelse på tværs af discipliner, hvor vi i fællesskab kan holde forskningen samfundsrelevant og styrke vores formidlingsevner, så vores forskning kan komme flere mennesker til glæde. Når man arbejder i sin egen faglige “osteklokke”, kan man desuden let miste noget af det, for mig, mest vidunderlige ved videnskaben, nemlig erkendelsen af alt det, man endnu ikke ved. DUA kan være en vigtig løbende påmindelse om netop dette.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Tværfaglighed er ofte det, der driver de bedste forskningsspørgsmål, fordi den udfordrer vores selvfølgeligheder og antagelser. Tværfaglighed styrkes gennem reel dialog på tværs af fag, hvor begreber, metoder og problemstillinger oversættes og afprøves i nye sammenhænge. I mit eget arbejde bruger jeg den aktivt til at udvikle nye spørgsmål ved at kombinere perspektiver fra min ret sammensatte akademiske baggrund i historie, filosofi, international sikkerhed og folkeret, samt statskundskab.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg har en stor kærlighed til andre lande og kulturer, som afspejler sig i at jeg blandt andet har boet i Myanmar, Finland og Østrig og rejser meget. Jeg har en særlig passion for Østeuropa og rejser ofte i Ukraines grænseregioner og Moldova, hvor jeg laver feltarbejde. Når jeg ikke er i udlandet eller på arbejde, svømmer jeg i havet, ser dokumentarer om historie eller dyr og laver mad fra Ukraine, Kaukasus og Centralasien i mit køkken i København (som oftest) til stor glæde for min partner.