DUA indsender 2 høringssvar vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond

03.03.2026

Foto: Maxx-Studio/Shutterstock

AF DET UNGE AKADEMI

HØRINGSSVAR 1
Det Unge Akademi fremsender hermed et høringssvar vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond, med særligt fokus på fastsættelse af begrænsninger for ansøgere.
Vi anerkender nødvendigheden for at begrænse antallet af ansøgninger til fonden, men mener, at der er behov for både præcisering af kriterierne samt undtagelser for visse virkemidler.
Bekendtgørelsen foreslår, at der højst kan indsendes én ansøgning årligt. Det fremgår imidlertid ikke, om denne begrænsning alene vedrører ansøgninger som hovedansøger (PI/Principal Investigator), eller om den også omfatter ansøgninger som medansøger. Vi anbefaler, at begrænsningen udelukkende knyttes til rollen som hovedansøger, og at dette præciseres eksplicit i bekendtgørelsen.
Det Unge Akademi anbefaler desuden, at Inge Lehmann-programmet undtages fra denne begrænsning. Vi er bekymrede for, at programmets formål ikke kan realiseres fuldt ud, hvis en ansøgning indenfor Inge Lehmann programmet udelukker ansøgeren fra samtidig at søge en Sapere Aude-forskningsleder-bevilling. Sapere Aude-bevillingen kan alene søges af ansøgere med en ph.d.-alder på maksimalt 8 år, mens Inge Lehmann-programmet har en ph.d.-aldersgrænse på maksimalt 6 år. Hvis en ansøgning til Inge Lehmann-programmet medfører, at ansøgeren ikke kan søge den omtrent dobbelt så store Sapere Aude-bevilling samme år, vil ansøgere i praksis være nødsaget til at prioritere Sapere Aude-bevillingen, indtil denne enten er opnået, eller vurderes urealistisk. Dette vil markant svække Inge Lehmann-programmets mulighed for at opfylde sit formål om at “understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de tidlige karrieretrin, hvor uligheden typisk opstår”.
Bekendtgørelsen foreslår endvidere, at ansøgere med to eller flere aktive bevillinger fra fonden ikke kan indsende nye ansøgninger. Også her finder vi det nødvendigt, at det tydeliggøres, om der henvises til aktive bevillinger som hovedansøger eller også som medansøger. Vi finder det desuden nødvendigt at undtage Inge Lehmann-programmet fra begrænsningen. Det vil underminere Inge Lehmann-programmets ligestillingsformål hvis dets modtagere bliver forhindret i at søge andre og større bevillinger, som f.eks. Sapere Aude.
Vi foreslår derfor at bekendtgørelsen omformuleres som nedenfor:
“ § 9. Fonden kan fastsætte følgende begrænsninger af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende:

1) At der højest kan indsendes én ansøgning årligt som hovedansøger. Der er ingen begrænsninger på deltagelse i ansøgninger som medansøger. Begrænsningen på indsendelse af én ansøgning årligt som hovedansøger omfatter ikke ansøgninger rettet mod Inge Lehmann-programmet.

2) At en ansøger med to eller flere aktive bevillinger som hovedansøger fra fonden ikke kan indsende ansøgninger som hovedansøger. Ansøgninger og aktive bevillinger som medansøger begrænses ikke. Inge Lehmann-bevillinger er undtaget, og modtagelse af en sådan bevilling kan ikke begrænse adgangen til øvrige DFF-virkemidler, herunder Sapere Aude.“

HØRINGSSVAR 2
Det Unge Akademi fremsender hermed et høringssvar vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond, med særligt fokus på anvendelsen af karensperioder.
Vi anerkender behovet for at begrænse antallet af ansøgninger til fonden, og at dette i visse tilfælde kan opnås gennem anvendelse af karensperioder. Vi mener imidlertid, at der er behov for yderligere præciseringer i den foreslåede bekendtgørelse, ligesom visse virkemidler bør undtages fra anvendelsen af karens.
Bekendtgørelsen fastslår, at “Fonden kan fastsætte en karensperiode på op til 2 år, hvis ansøger har indsendt en eller flere ansøgninger, der kvalitetsmæssigt vurderes at ligge langt fra at komme i betragtning til en bevilling”. Det Unge Akademi foreslår, at det tydeliggøres, at den kvalitetsmæssige vurdering udelukkende skal vedrøre det ansøgte projekt og ikke ansøgerens CV, tidligere meritter eller generelle forskningsprofil. Dette er afgørende for at sikre forudsigelighed og retssikkerhed for ansøgere samt for at undgå strukturelle skævheder i anvendelsen af karensordningen såsom en selvforstærkende effekt.
Endvidere finder vi, at anvendelsen af karensperioder er uhensigtsmæssig for bevillinger, hvor adgangen allerede er begrænset gennem krav om ph.d.-alder, såsom Inge Lemhann programmet og Sapere Aude-forskningsleder bevillinger. Dette gælder særligt ved en karensperiode på op til to år, som i praksis kan udgøre en betydelig og uforholdsmæssig barriere for forskere i de tidlige karrieretrin.
Til sidst foreslår vi at det præciseres, 1) om der er tale om hovedansøger eller om medansøgere også kan pålægges karensperioder, og 2) hvorvidt karens udløst af lav projektkvalitet kun gælder det specifikke virkemiddel, som ansøgningen vedrører, eller om karensen gælder hele DFF’s portefølje. Vedrørende punkt 2) bemærker vi at en bred karens på tværs af alle virkemidler vil kunne ramme yngre forskere særlig hårdt, og kan føre til utilsigtet høj risiko forbundet med at afprøve nye forskningsidéer. Vi anbefaler derfor at bekendtgørelsen præciserer, at en eventuel karensperiode kun kan gælde for det konkrete virkemiddel, der er søgt. En sådan afgrænsning vil øge gennemsigtigheden, reducere unødvendig risiko, og samtidig bevare karensmekanismen som styringsredskab uden at skabe uforholdsmæssigt store konsekvenser for især yngre forskere.
Vi foreslår derfor følgende formulering i bekendtgørelsen:
“ § 10. Fonden kan fastsætte en karensperiode på op til 2 år, hvis
1) hovedansøger har indsendt en eller flere ansøgninger, hvor projektbeskrivelsen kvalitetsmæssigt vurderes at ligge langt fra at komme i betragtning til en bevilling, eller
2) hovedansøger og/eller medansøger er kendt videnskabeligt uredelig. Karensperioden må ikke overstige 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om ansøgers videnskabelige uredelighed foreligger.
Karensperioder på baggrund af kvaliteten af projektbeskrivelse kan ikke indføres for bevillingstyper, der kun kan søges af en hovedansøger med ph.d.-alder inden for bestemt interval. Karens udløst af lav projektkvalitet gælder kun for det opslag, som gav anledning til karensen, og ikke for øvrige virkemidler.”