Foto: Nina Molin Høyland-Kroghsbo, DUA
Det Unge Akademi besøgte igen Bloom og kastede denne gang deres tværfaglige blik på farver.
Hvad fortæller farveløse antikke skulpturer og litterær farvesymbolik os om vores forhold til verden? Og kan farver afsløre antibiotikaresistente bakteriers samarbejde eller vise vejen til ny kræftmedicin? Det Unge Akademi afkodede naturens og kulturens farvespil.
Hos Himba-folket i Namibia har man flere forskellige ord for grøn, men ikke et eneste for blå. Og i Homers ’Odysséen’ beskrives havet som ”vinrødt” og aldrig som blåt – selvom Grækenland i dag er blevet synonym med netop den farve.
Farver er alle steder omkring os og er med til at definere, hvad vi sanser i verden omkring os, og hvordan vi navigerer i den.
På tværs af dyreriget og menneskelige kulturer varierer erfaringer og brug af farver forbløffende meget, og lige fra kemi og mikrobiologi til litteraturvidenskab og kunsthistorie formår forskellige videnskabelige discipliner at afkode farvernes betydning og funktion.
Hvordan har litteraturens billedsproglige og symbolske gengivelse af farver historisk set påvirket vores opfattelse af dem? Hvorfor er klassisk skulpturarbejde de sidste 300 år blevet udført i en monokrom æstetik, når de i Antikken var fyldt med farver? Kan vi forhindre antibiotikaresistente bakterier i at gøre os syge – blot ved at iagttage deres skiftende farvesignaler? Og hvad sladrer de gule, pink, orange, grønne og røde farver i kemilaboratoriet om?
Det er nogle af de spørgsmål, som mikrobiolog Nina Molin Høyland-Kroghsbo, kunsthistoriker Amalie Skovmøller, kemiker Anton Autzen og litterat Torsten Bøgh Thomsen vil kastede sig over, da Det Unge Akademi gik i kødet på farvernes væsen.