Vin & Viden: Ulighed i sundhed – når du er psykisk syg

21.11.2023

© Shutterstock – SamRana

Hør om hvilken behandling, du får, når du er psykisk syg – og når du ikke er det. Og om sundhedsvæsnet laver misvisende diagnoser.

Snart er vi alle patienter

Flere og flere får stillet en psykiatrisk diagnose. Men hvad betyder det for den enkelte patient? Og er diagnoserne altid retvisende?

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson er antropolog og lektor ved Roskilde Universitet. Hun vil diskutere hvornår, hvordan og hvorfor vi producerer det, hun kalder, unødvendige patienter.

Alexandras oplæg er baseret på medicinske studier og egen antropologiske forskning. Hun peger på, at overdiagnostik er skadeligt for individet. At det driver rovdrift på sundhedsvæsenets ressourcer og er dyrt for samfundet.

Oplægsholder

Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, antropolog og lektor ved Roskilde Universitet og medlem af Det Unge Akademi. Alexandra forsker i ulighed i sundhed med et særligt fokus på patienter og sundhedsprofessionelles oplevelser og erfaringer, overdiagnostik og overforbrug. Og i hvordan vi forbedrer behandlingen for marginaliserede patientgrupper.