Fortiden fortæller om nutiden

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Om 30 år vil flere mennesker dø af infektioner med antibiotikaresistente bakterier end af kræft. Altså med mindre at vi begrænser spredningen af antibiotikaresistens og samtidig optimerer og udvikler nye behandlingsformer. Jeg arbejder på at udvikle sidstnævnte. Jeg forsker i, hvordan bakterier beskytter sig imod at blive dræbt af fx. antibiotika og virusser, som kaldes bakteriofager. Man har brugt bakteriofager til at bekæmpe bakterier i over 100 år, men kun med nogen succes. Bakterier har et arsenal af immunsystemer og andre forsvarsmekanismer, som de bruger til at overleve bakteriofag angreb. I min forskning finder jeg bakteriernes svage punkter i deres forsvar, afvæbner dem, og herefter angriber jeg dem med bakteriofag- vira. Jeg laver grundvidenskabelig forskning langt fra patienter, men mit håb er en dag at udvikle mere effektiv behandling imod infektioner med antibiotikatesisrente bakterier. Samtidig vil denne teknologi kunne overføres til at bekæmpe bakterier, som angriber vores afgrøder, hvilket er en af de mange globale trusler for fødevaresikkerheden.

HVAD HAR MOTIVERET DIG TIL AT BLIVE FORSKER?

Jeg har altid interesseret mig for naturvidenskab. I ottende klasse blev vi sluppet løs i skolebiblioteket i en vikartime. Jeg fandt en bog, som beskrev, hvordan man kunne smelte to befrugtede museæg sammen til ét, altså det omvendte af, når ét befrugtet æg deler sig, og man får identiske tvillinger. Jeg var meget fascineret af, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvordan vores gener bestemmer, hvordan vi ser ud, hvilke sygdomme vi får mm. Jeg ville være genforsker! Som specialestuderende, efter at have jagtet en vildfaren forsøgsmus rundt på gulvet, besluttede jeg, at jeg ikke havde tålmodigheden til at arbejde med den slags forsøgsdyr. Nu arbejder jeg med bakterier, og de er fantastiske forsøgsobjekter. Jeg kan få en ide om mandagen på cyklen på vej til Universitetet, vække mine bakterier til live fra deres dvale i -80 graders-fryseren, køre mit forsøg og have resultatet inden weekenden. Det synes jeg, at der er noget smukt ved.

HVAD ER DE FORSKNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER PÅ DIT FELT?

Bakterier har utrolig mange snu måder at forsvare sig imod bakteriofag-virusser. Min største udfordring er at “outsmarte” dem. En udfordring for på sigt at kunne behandle folk med bakteriofag-terapi, er at de ikke passer ind som klassiske lægemidler. For at producere sikre lægemidler skal hver tablet bestå af helt ens molekyler, hvis ikke, kan det have katastrofale konsekvenser. Men det er biologisk umuligt at producere bakteriofager, som altid er helt identiske. Der skal udvikles nye kvalitetsstandarder og produktionsprocedurer samt ny lovgivning, før at bakteriofag-terapi kan blive en mulighed i Danmark. I andre lande er denne behandlingsform noget længere fremme, men bruges mest på forsøgsbasis.

HVAD VIL DU BRUGE DIT MEDLEMSKAB AF DET UNGE AKADEMI TIL?

Jeg vil bruge mit medlemskab af Det Unge Akademi til at hjælpe med at nedbryde særlige fordomme og barrierer for folk med anden socioøkonomisk baggrund, etnicitet, køn, seksualitet, handikap, neurodiversitet, læringstil mv. Vi spilder alt for meget energi og talent på at navigere i et system, der er uvelkomment. Jeg vil bidrage til at fremme inklusivitet og diversitet i akademia.
Derudover er jeg passioneret omkring forskningsformidling. Jeg vil gerne bidrage til et samfund, hvor folk har tillid til fagpersoner og samtidig har værktøjerne til at vurdere kvaliteten af den information, de  baserer livsvigtige beslutninger på.

HVORDAN MENER DU, AT MAN KAN STYRKE TVÆRFAGLIGHEDEN – OG HVAD KAN DEN BRUGES TIL I DIT ARBEJDE?

Når man bringer folk sammen fra forskellige discipliner og giver dem ro, tid og rigelige mængder kaffe, så oplever jeg, at man helt naturligt deler sin viden og at nye ideer og samarbejder opstår. På et sådant møde har jeg startet et tværfagligt samarbejde, hvor vi undersøger, hvordan de ikke-levende bakteriofag-virusser påvirker det sociale samspil, som spænder på tværs af livsdomænerne for bakterier og eukaryoter. Igennem fællesskabet i Det Unge Akademi, på tværs af både faglige- og Universitets domæner, håber jeg at vi i fællesskab kan hjælpe med at udvikle et stærkere akademia og øge folks interesse for og tillid til forskningen.

LIDT OM MENNESKET BAG FORSKEREN:

Jeg er opvokset på Østerbro i København. Efter min ph.d. rejste jeg til USA med min mand og vores søn. Når jeg ikke forskede på Princeton Universitet, tog vi ud i naturen og sejlede i kano og kiggede på skildpadder, fandt forladte togskinner eller tog en tur til Natural History Museum i New York for at se dinosaurerne. Efter at vi fik vores datter, rejste vi hjem til Danmark for at være tættere på familien. Nu bor vi i Søborg i et lille rækkehus. Jeg nyder roen, hyggelige naboer og fuglesang i haven. Jeg elsker at plante blomster og grøntsager sammen med børnene, og en dag skal det nok lykkes at høste nogle ærter, før at sneglene spiser dem.