Foto: BLOOM
Det Unge Akademi besøger igen BLOOM og kaster denne gang deres tværfaglige blik på blod.
Fra oldtidens skabelsesberetninger til moderne medicin og kriminologi har blod spillet omskiftelige roller op gennem historien. En assyriolog, en kriminolog og en historiker fra Det Unge Akademi krydsbelyser blod som kulturelt og videnskabeligt fænomen.
Det strømmer rundt inde i os alle. Blodet, det rødflydende væv, der dagligt transporterer ilt og næringsstoffer rundt i vores kroppe og hjælper med at bekæmpe uvelkomne gæster.
Men blod er ikke kun et biologisk fænomen. Det har også et hav af sociale, symbolske, religiøse og endda juridiske betydninger.
Det Unge Akademi kaster i denne samtale lys over blodet fra tre forskellige videnskabelige perspektiver.
Assyriolog Troels Pank Arbøll fører blodets kulturhistorie tilbage til oldtidens Mesopotamien, hvor man mente, at blod havde en iboende livskraft. Han fortæller om lertavler med kileskrift, som beretter om, hvordan mennesket blev skabt af ler blandet med gudeblod, og hvordan dyreblod blev brugt i helbredelse.
Historiker Cecilie Bjerre fortæller historien om blodets adskillelse fra kroppen. Om hvad det udtappede blod kan afsløre om os, og hvordan det fra 1920’erne blev til et biologisk værktøj, der kunne bruges i jagten på at bestemme biologisk faderskab.
Og kriminolog Rasmus Munksgaard giver et indblik i sin forskning i illegale markeder, som vi ofte forestiller os som blodige – men som i praksis faktisk er langt mindre blodige, end vi går og tror.
Sammen med moderator og socialpsykolog Sabina Pultz, der ligeledes er fra Det Unge Akademi, udforsker de tre forskere, hvordan blodets mange betydninger har formet vores kultur, videnskab og selvforståelse.
