Social Complexity Lab er en tværdisciplinær forskningsgruppe, der består af 14 forskere (fra specialestuderende til professorer) fra otte forskellige lande. Gruppen forsker i mellemmenneskelig interaktion og vores samspil med det omgivende miljø og samfund. De kombinerer metoder fra computerbaseret sociologi, fysik og datalogi. Forskningsmiljøet er nærmere beskrevet på hjemmesiden https://github.com/SocialComplexityLab/ResearchGroup/wiki
Forskningsmiljøet er indstillet til prisen af to af gruppens juniorforskere: ph.d.-studerende Louis Boucherie og postdoc Benjamin Maier. På baggrund af deres indstilling vil vi gerne fremhæve følgende:
• Social Complexity Lab vægter kreativitet, balance og det at være menneskelig.
• Vægtningen af KREATIVITET ses bl.a. ved, at gruppens juniorforskere opfordres til specifikt at bruge tid på at stimulere deres kreativitet, fx i form af kunstnerisk videnskabsformidling. Gruppen ser en kreativ styrke i at være tværdisciplinær og rumme forskelligartede faglige baggrunde og perspektiver.
• Vægtningen af BALANCE ses bl.a. i miljøets anerkendelse af, at der i et travlt forskerliv med publikationsræs, og møde- og undervisningsforpligtelser også skal være plads til at lade tankerne og fantasien vandre. Konkret organiseres ugen med to fællesskabsorienterede gruppedage med struktureret indhold, møder og fællesskaber, mens resten af ugen er løsere organiseret med større grad af selvorganisering og friere arbejdsforhold: “We self-organize in groups, come to the office, don’t come to the office, get sidetracked, write, go for walks, stare into the clouds, think, teach – letting the branches of the tree grow from the trunk that our group days build.”
• Vægtningen af AT VÆRE MENNESKELIG ses bl.a. ved at forskerne opfordres til at værne om deres liv uden for forskningen, og ved at gruppen på ugentlige møder åbent taler om de fejltrin, som de hver især, både seniorforskere og juniorforskere, begår i løbet af ugen. I gruppen er der plads til at tage hånd om både succeser og udfordringer, som forskerne møder på vejen.
• Social Complexity Lab fejrer ikke kun forskningsgruppens egne succeser, men også større opdagelser og fremskridt hos andre i deres forskningsfelt. Dette fremhæver deres fælles mål: at forstå verden og lade sig fascinere af dens undere.
• Samlet set fremstår Social Complexity Lab som en gruppe med en smittende forskningsentusiasme og med en balance mellem strategiske top down-initierede fokuserede fællesaktiviteter på den ene side og forskningsfrihed og fordybelse i egne tanker for den enkelte forsker på den anden side. Som juniorforskerne siger “we couldn’t be happier!”.
Mange gode forskningsmiljøer i Danmark
Social Complexity Lab vandt prisen ud af de i alt 29 indstillede miljøer, der hver især har lært os vigtigt nyt om kvaliteter ved gode forskningsmiljøer. Afgørelsen om vinderen var svær. Juniorforskere har kunnet indstille deres eget forskningsmiljø til prisen. Indstillingerne var fordelt på fem danske universiteter og – som noget nyt i år – flere af landets regioner.
Indstillingerne blev bedømt af 8 medlemmer af Det Unge Akademi: Isabelle Augenstein (KU), Anders Anker Bjørk (KU), Niels Chr. Hansen (AU), Nina Molin Høyland-Kroghsbo (KU), Line Burholt Kristensen (KU), Naia Morueta-Holme (KU), Lykke Sylow (KU) og Søren Ulstrup (AU).
Baggrund for årets forskningsmiljøpris 2023
Gode forskningsmiljøer gør forskningen bedre. I Det Unge Akademi ved vi, hvor vigtigt det er for unge forskeres talentudvikling at indgå i gode forskningsfællesskaber. Derfor indstiftede vi i 2022 en pris, der anerkender forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære samt anerkender deltagernes bidrag til fællesskabet. For os er det særligt vigtigt, at yngre forskere får vejledning, sparring og mulighed for at udvikle sig. Vores mål er at stimulere samtalen om, hvilke kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø.
Flere undersøgelser viser, at en stor andel af de ph.d.-studerende oplever arbejdsrelaterede problemer med deres mentale helbred grundet højt arbejdspres og stress. I foråret udkom et inspirationskatalog om ph.d-studerendes trivsel udarbejdet af fagforeningen DM og Danske Universiteter.
Inspirationskataloget er et kærkomment initiativ for at styrke arbejdsmiljøet for de ph.d. studerende. Lignende initiativer kunne i fremtiden udbredes til øvrige karrieretrin.
INSPIRATION TIL ET GODT FORSKNINGSMILJØ FRA ÅRETS INDSTILLINGER
Vores mål med prisen er at sætte fokus på de kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø. Her vil vi ikke kun lade os inspirere af vinderen af Årets Forskningsmiljø 2023. Vi kan også lære af alle de andre gode forskningsmiljøer, der var repræsenteret blandt de 29 indstillinger. Til inspiration er her nogle af de eksempler på fokusområder og initiativer, som indstillerne fremhæver.
Opgør med nulfejlskultur gennem åbne diskussioner
“We’re being taught that success is a culmination of mistakes. Being stripped of this fear of failure lets us flap our wings freely.”
“Last year, we […] had a failure roundtable where the steering group members shared their personal failure stories – as a young researcher it was particularly encouraging to hear that also people who ‘succeeded in academia’ did not always have a ‘smooth’ career.”
“We openly discuss group weaknesses and have a retrospective meeting every semester to reflect on our teamwork: what worked, what didn’t, and why. We also evaluate our research impact, meeting effectiveness, and feedback quality. These meetings help us constantly improve and achieve great things together.”
Håndtering af stress og forventningspris
“Åben dialog, også om de svære sider af forskerlivet. I [forskergruppen] er vi drevet af nysgerrighed og projektets fremdrift. Men vi taler også̊ åbent om forventningspres, stress, konkurrence og karrieremæssige forhindringer i form af implicitte bias. Der er i gruppen en fælles forståelse af, at vi bliver bedre forskere og mennesker, når vi kan tale åbent og ærligt om det, der er svært.”
”Også efter arbejdstiden fortsætter idéudvekslingen – ind imellem over en øl eller et måltid mad sammen. [Forskergruppen] cementerer således en filosofi om, at det er nødvendigt at have det godt og sjovt sammen, hvis man samtidig skal holde til at have travlt en stor portion af tiden.”
Tillid, trivsel og arbejdsglæde
”Frihed under ansvar” er vores motto til at skabe en forskningsenhed med høj arbejdsglæde. Vi trives på en tillidsbaseret arbejdsplads, hvor selvledelse er en vigtig faktor. Selvom vi er ansvarlige for vores egne projekter, står vi altid klar med vejledning og støtte til hinanden, uanset anciennitet eller profession.”
”What fosters innovation is the freedom to let the mind and imagination wander”
“We self-organize in groups, come to the office, don’t come to the office, get sidetracked, write, go for walks, stare into the clouds, think, teach-letting the branches of the tree grow from the trunk that our group days build.”
“Safe spaces” til sparring: “In addition to our project groups, we have created uniform groups that exclusively consist of either research assistants, PhD-students, postdocs, or senior researchers. These uniform groups create a safe space to share knowledge, experiences, and challenges without the presence of e.g., supervisors or leaders. This opportunity can be liberating and a secure environment for growing and thriving as a researcher, regardless of title.”
Fokus på diversitet og inkluderende miljø
”A diverse and inclusive environment: [The research group] values diversity and creates an inclusive community that promotes creativity, collaboration, and the exchange of ideas among researchers with different backgrounds, cultures, and perspectives. Indeed, the group is multicultural […] and with a gender balance […]. Also, it includes different engineering and mathematics experts who both adopt qualitative and quantitative methodologies. In this way, thanks to this variety of profiles, the research environment is a means to help and support each other.”
Formaliseret gruppefilosofi: “The work in our research group is strongly based on a common lab philosophy (literally – it is 18 pages). This ensures that every team member is committed to a collaborative and supportive environment […]”
Inddragelse af teknisk og administrativ personale i forskningsmøder: “[…] TAP staff also joins the [weekly research] meetings, and the section has built a close relationship between TAP staff and PhD students. This makes it easy for us to solve practical issues that PhD students face, such as email/database access due to updated security features.”
Samarbejde og kollegasparring i forskning, fondsansøgninger, og formidling
Træning i samarbejde – også for humaniora: “At [our research group], we do research in small interdisciplinary teams comprised of 3-5 scholars. This may not seem like a big deal, but it really is. As is often the case in the humanities, none of us were trained to work collaboratively, and it would be easy for us to run to our offices, close the doors behind us, and work alone until our contracts end. Instead, the case team structure facilitates collaboration. The framework combines the creative energy that each of us bring to the table and ensures a shared focus. […] Our collaboration grew organically within the case-team, but it would not have happened without it.”
